Om skolenUddannelse & Forskning
UdviklingInstitutterInternational

Designskolen Kolding

Ågade 10

DK-6000 Kolding

T: +45 76 30 11 00

F: +45 76 30 11 12

www.designskolenkolding.dk

e-mail

DK på Facebook DK på Vimeo DK på flickr DK på Twitter
Forside  ›  International  ›  Cases  ›  DesignCamp 2010  ›  Mød en DesignCamper
 


21 studerende fra designskoler fra hele verden - Canada, England, Holland, Indien, Kina, New Zealand, Syrien, Tyskland og USA – deltog i DesignCamp 2010. Sammen med 17 danske studerende fra Designskolen Kolding og Syddansk Universitet har de designet løsninger, der skal få os ud af bilerne og ind i de kollektive busser og tog. Det gjorde de til ug med kryds og slange (se selv idéerne her). Niveauet har været højt – de studerende er blevet rost til skyerne for deres evner og engagement.

Men hvad syntes de selv? Hvordan oplevede de DesignCampen? Og hvad tager de med sig af oplevelser og erfaringer fra Campen og deres to uger lange ophold i Danmark? Det spurgte vi en af dem om...

Mark Seeney, New Zealand:
Mark fra New Zealand studerer møbeldesign på Unitec i Auckland. For ham har de to uger på DesignCamp været en sand øjenåbner. Som møbeldesigner er han vant til at arbejde alene, så de to uger med gruppearbejde på tværs af fag, sprog og kulturer har været meget inspirerende.

Fælles idéudvikling er fedt
- Jeg er især vild med måden, vi har genereret idéer på her på Campen. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange post-its før i mit liv! Men det var en fed måde at brainstorme på, for alle var åbne over for hinandens idéer og alle fik ligesom en stemme. Det fik vi rigtig meget ud af i vores gruppe. Den måde at udvikle idéer på i fællesskab skal jeg helt sikkert prøve af på mit eget studie, når jeg kommer hjem, fortæller Mark.

DesignCamp er helt unik
Han blev opfordret til at deltage på DesignCampen af afdelingen for produkt- og møbeldesign på Unitec. Og det kunne han ikke sige nej til:
- for sådan en international workshop er jo helt unik. Den finder man ikke lige andre steder. Og så er det en rigtig god måde at få gode kontakter og et spændende netværk på, siger Mark.

Han regner med at holde kontakt med flere af hans nye internationale venner efter Campen.
- Der er flere, der har blogs, som jeg har tænkt mig at følge. Og så er vi selvfølgelig også blevet venner på Facebook, slutter han.

Share |
.