Bio
Kirsten Nissen,Tekstildesigner, ph.d.-studerende
Mail: kn@designskolenkolding.dk
Telefon: 76 30 11 00
Aktuel forskning
Mit ph.d.-projekt har titlen: ‘Mønsterudvikling i tekstildesign, specielt vævede tekstiler’. I projektet undersøger jeg relationer mellem proces og produkt inden for tekstildesign. Dette inkluderer diskussioner om, hvordan den anvendte teknologi implicerer muligheder og begrænsninger – ikke kun for formgivningen, men også for de tankemønstre, der er involveret i formgivningsprocessen.
I mit praksisbaserede projekt eksperimenterer jeg med henblik på at udvikle værktøjer for design af tekstiler, og mit mål er at udvikle redskaber til dynamisk formskabelse, hvor form og dekoration interagerer. Væven er i sin teknologiske udvikling nu nået til et punkt, hvor det er muligt at kontrollere hver eneste tråds bevægelse ved hjælp af digital styring. Dette fører mig til en undersøgelse af vævens og computerens udvikling. På den ene side har væven gennem et forløb på mere end 6.000 år udviklet sig i en lineær proces, og er nu – for tiden – nået til et stadie, hvor den er forbundet med computeren, hvilket synes at være naturligt, fordi den binære logik er fælles for både væven og computeren. På den anden side har computeren i løbet af få årtier gennemgået en enorm udvikling. Computerens voksende evne til at foretage enorme kalkulationer, visualiseringer og simuleringer har påvirket videnskaben, og måden hvorpå vi forstår verden i dag. Et eksempel er kaosteoriernes fremkomst.
Jeg stiller spørgsmålet: hvad sker der, når vævens og computerens duelighed mødes? Som jeg ser det, anvendes digitalvæven i praksis hovedsageligt til at ændre langsommelige arbejdsgange til mere tids- og arbejdsbesparende processer, og til at reducere fejl. Jeg antager, at computeren rummer flere potentielle muligheder, end vi som tekstildesignere – og tekstilindustri - har fundet ud af at gøre brug af. Et af emnerne i mit projekt er, hvordan form og dekoration kan influere på hinanden. Med form mener jeg udstrækningen af en 2-eller 3-dimensional genstands overflade. Det kunne f.eks. være overfladen på en kjole, en stol eller et rum. Hvis det eksempelvis er en kjole, betyder det: hvordan kjolens snit kan influere på dekorationen, og samtidig, hvordan dekorationen kan influere på f.eks. halsudskæringens form og kjolens længde i én dynamisk proces.
I mine eksperimenter hen imod dette, tager jeg computerens evne til at generere og simulere komplekse dynamiske systemer i anvendelse. Jeg skaber mønstergeneratorer, hvor jeg anvender matematiske systemer, som kaldes cellulære automater, hvilket betyder, at mønsteret spreder sig over fladen, på samme måde som ringene i vandoverfladen på en sø spredes, når en sten er kastet i vandet. Ved at studere mønstre i naturen viser det sig, at mange mønstre på sneglehuse, dyrehamme og fjerdragter kan beskrives med cellulære automaters principper.
Jeg anvender komplekse systemer, kaldet reaktions-diffusionssystemer, som er virksomme i biologiens morfogenese, formdannelse. Disse systemer indvirker på, hvordan dyr udvikler sig fra blastula, det befrugtede æg, samt hvordan visse dyr bliver stribede eller plettede på grund af en vis kemisk kommunikation mellem cellerne. Denne kommunikation kan modelleres ved hjælp af cellulære automater, som jeg forsøger at tage i anvendelse til tekstildesign.
Måske kan jeg, via denne tænkning i biologiske systemer, finde en indgang til at diskutere genre og stil inden for tekstildesign. Det er relevant, fordi mønstergenrer repeteres igen og igen gennem historien, og som tekstildesigner refererer man ofte til disse genrer: striber, tern, prikker, bølger, labyrintmønstre. Måske vil jeg blive i stand til at diskutere en sammenhæng mellem de mønstre der findes i naturen, mønstre der skabes ved hjælp af naturvidenskabelige teorier og mønstrene fra kulturhistorien.
Derudover arbejder jeg frem imod at udføre eksperimenter med det formål at raffinere de tekstile kvaliteter i mit projekt. Jeg har formuleret 3 forskellige kategorier af tekstiler, hver med egen karakteristiske egenskaber. Hver af disse er karakteriseret hvad angår greb og fald, struktur og tekstur, således at mønsteret kan vise sig på forskellige måder, afhængig af stoftypen. Mit mål er at konstruere forskellige slags kvalificerede tekstiler, og at udvikle redskaber for nye måder at tænke mønstre i tekstildesign.
Primære forskningsinteresser
Tekstil: tekstilmaterialer / tekstile konstruktioner / tekstilteknologi / tekstiler i brug / tekstiler som sprog.
Mønster: mønster som et værktøj – en matrix eller model / mønster som en plan – en måde at tænke på / mønster som et produkt – et mønstret tekstil eller tapet.
Maskine: væven som maskine / computeren som maskine / den abstrakte maskine.
Skabelse: den kunstneriske proces / den biologiske proces / becommings
Repetition: repeterede og ikke-repeterede mønstre / matematiske iterationer / omkvædet
Mit Design
Opslag fra World Art Textiles, Scandinavia vol 2. (2005) Red. Mattrew Koumis, forlaget Telos, London. Se opslag her (pdf)
TV2fyn, 30. marts 2007 kl.11. En halv times direkte udsendelse, hvor jeg fortæller om nogle af mine værker.
Se udsendelsen her: http://www.tv2dyn.dk/video/6021
Publikationer
2005: Bang & Nissen. Forskning i Tekstildesign – En undersøgelse af potentialer. Designskolen Kolding & Center for Designforskning.
Download rapporten (pfd)
