Fagbladet "Teknikeren", udgivet af Teknisk Landsforbund, satte i oktober måned 2007 spot på Designskolen Kolding og de mange igangværende projekter og workshops på skolen om fremtidens robotter og robotdesign.
Af Gorm Grove
Robot-teknologien er i rivende udvikling, og kun fantasien sætter grænser for, hvad vi vil kunne bruge dem til om nogle år. En af dem, der har fingeren på pulsen, er industriel designer Keld Bertelsen. Selv har han designet en markrobot, der kan luge ukrudt, gøde og så. Og lige inden sommerferien var han med til at afvikle et ni ugers undervisningsforløb om robotter på Designskolen Kolding.
Det kom der mange interessante bud på fremtidige robotter ud af. Eksempelvis en robot-redningsbåd, der kan finde mennesker i havsnød under vanskelige vejr- og havforhold, en robot-blomst, som i stedet for duft, udsender balloner og lyde, og en robotstol, som kan dreje, åbne eller lukke sig, alt efter ejerens ønske om lys eller varme. Eller hvad med robot-mobilen Angus 6000, en selskabsrobot, som er lavet til at køre rundt på designskolen og hygge omkring eleverne og spille musik.
- Robotmobilen Angus testes af studerende på Designskolen Kolding.
De studerende på områderne industriel design og interaktive medier havde ikke alene tænkt koncepter omkring robotterne, f. eks. hvad de skal bruges til, hvordan de skal bruges, eller hvilke egenskaber, de skal udstyres med. De havde også designet, skabt og programmeret i alt ni forskellige prototype modeller.
Designer Keld Bertelsen, der sammen med Barnabas Wetton fra Designskolen Kolding og Michael Frederiksen fra Spin Doc Design afviklede kurset, er delvist ansat i RoboCluster og delvist på Designskolen Kolding. RoboCluster er et kompetencenetværk under Syddansk Universitet, som er blevet skilt ud for at samle uddannelsesinstitutionernes, erhvervslivets og forskernes viden om robotter. Men også lektor Anders S. Sørensen fra Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet bidrog og hjalp de studerende med baggrundsviden om robotter, mens Lego Mindstorm NXT blev brugt i udviklingsfasen og indgår i flere af de endelige robotter.
Design afgørende
Keld Bertelsen er overbevist om, at designeren vil komme til at spille en afgørende rolle i udviklingen af fremtidige robotter.
– Projektet på designskolen illustrerer en spændende ny gren af robotudvikling. Designerne kigger ind i udviklingen med deres kompetencer og udvikler hele koncepter, hvor samspillet mellem elektronik, mekanik og formgivning er sat i forhold til etisk og social kontekst, siger han.
Selv havde Keld Bertelsen en landbrugsuddannelse bag sig, inden han for nogle år siden startede på Designskolen Kolding. Han gjorde uddannelsen færdig i 2006 og lavede som afgangsprojekt en markrobot, der bl. a. kan bekæmpe ukrudt mekanisk.
– Mit formål var at bruge robotteknologien til at få sundere fødevarer på en nemmere måde uden at bruge mere tid og hård arbejdskraft på det. Det er mere tidskrævende at dyrke økologisk og biodynamisk end traditionelt landbrug. Jeg kunne se, at en robot ville kunne løse nogle opgaver. Med indbygget kamera kan den følge rækkerne og skelne nytteplanter fra ukrudt. Den vil kunne behandle forskellige afgrøder meget præcist i forhold til traditionel ukrudtsbehandling, hvor man sprøjter en hel mark. Den vil også kunne bekæmpe sygdomme og skadedyr med biologiske midler eller tilføre plantegødning, som styrker planterne og deres immunforsvar. Robotten kan finde de helt præcise steder at sætte ind, fortæller Keld Bertelsen.
- Roboss, der kan bekæmpe ukrudt i landbruget måler i fuld skala 1,5 m i højden og er 3,3 m. lang.
Kører på brint
Hans robot måler i fuld skala 1,5 meter i højden og er 3,3 meter lang. Drivmidlet et naturligvis miljøvenlig brint. Den vandkølede brændselscelle er helt lydløs, og den eneste lyd er en svag summen fra elmotoren, som ikke overdøver fuglenes sang. På den måde kan man få en naturoplevelse, selvom den arbejder hårdt i marken. Vægtfordelingen er fuldkommen. Robottens knap 1000 kg. fordeles ligeligt på de fire larvefødder, der bærer den. Bredden kan varieres fra en sporvidde på 1,25 m. til 1,8 m., alt efter afstanden mellem rækkerne.
Keld Bertelsen indrømmer gerne, at der er noget Lego over hans markrobot, der har fået navnet Roboss. Men det er ikke så underligt. Han har en fortid hos Lego Company som designer af modeller til Lego Tecnic og Lego Mindstorm.
– Lego er slet ikke så dumt. Jeg har lært at føre teknik sammen med design og formgivning. Jeg har vel altid haft et ”designer-gen”, men jeg savnede en teoretisk ballast og søgte derfor ind på Designskolen Kolding for at lære mere om bl. a. form og funktion, og hvad godt design er for en størrelse, siger han.
Hans gæt er, at vi om fem-ti år ser den første rigtige markrobot i arbejde på en mark. Om det så lige bliver i den form, han er nået frem til, ved han ikke.
Fabrikanter med
– Men jeg samarbejder med flere i netværket RoboCluster for at udvikle en færdig markrobot. Plant Nursing Robotics er et nyt udviklingsprojekt under RoboCluster, hvor vi undersøger markedet og de teknologier, der er til rådighed i dag. Samtidig hiver vi noget af min design ind. Vi forsøger at kombinere tingene, og måske står vi om et års tid med et færdigt oplæg til, hvordan robotten kan konstrueres. Derfra følger så næste skridt, hvor vi laver en robot og kører nogle tests. På det tidspunkt vil det være rigtig godt at få nogle traktorfabrikanter med ind, for det koster mange penge at udvikle en ny teknologi, fortæller han.
Deltagerne i Plant Nursing Robotics er bl. a. det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og RoboCluster, som styrer projektet.
– En god designer kan tilføre noget i forhold til brugerne. Han kan sikre, at de færdige produkter ikke lever på grund af teknologien, men fordi brugerne vil bruge produktet til noget. De er taget med på råd fra begyndelsen. Æstetik spiller også ind som en kombination af teknologi og funktion. Det færdige produkt skal være rart at se på. En designer kan også se helheden i et produkt eller projekt. Det oplevede jeg meget på designskolen, da jeg lavede Roboss-projektet. De dygtige forskere sad forskellige steder med hver deres lille brik til puslespillet. Som designer havde jeg en styrke ved at trække viden ud af dem og samle den sammen i et koncept, som kunne munde ud i et konkret forslag til formgivning og til hvordan teknologien kunne bruges, siger Keld Bertelsen.
Sympatiske robotter
En stor tilstrømning af mennesker til en robotfestival i Odense i august viste øget interesse for området.
– Jeg tror, at robotter er ved at bevæge sig hen, hvor de også appellerer til mere almindelige mennesker. Robotterne er ved at træde ud af industrien og fabrikshallerne og ind i folks private hjem. Der var bl. a. enorm interesse på festivalen for den blodprøverobot, som nogle af de studerende i Kolding har lavet. Jeg tror bestemt, der er en fremtid for robotter – de rigtige steder, siger han.
EU støtter i øjeblikket to store robotprojekter, Feelix Growing og Cogniron. De forsker i, hvordan man kan skabe den nyeste generation af robotter, der ikke alene er intelligente, selvstyrende og kan lære fra omgivelserne, men som også har lige netop de personlighedstræk, der ellers adskiller os fra mekaniske ting.
For robotterne skal ikke længere blot være legetøj eller en hjælpende hånd i industrien, mener forskerne. De skal også være menneskets bedste ven i fremtiden. De skal være vores private butlere i hjemmet, vores legekammerater og vores plejepersonale. Og hvis de skal det, er det vigtigt, at vi finder dem sympatiske.
Robotter og mennesker
Det Etiske Råd har netop åbnet en ny hjemmeside om robotter og etik: www.homoartefakt.dk
En af verdens førende robotforskere, den japanske professor Hiroshi Ishiguro fra Osaka Universitetet: ”Om 10 år vil receptionister, tjenere og sikkerhedsvagter være robotter”
I laboratoriet har forskere koblet hjerneceller til en computerchip. På den måde kan man styre en flysimulator.
Den engelske professor Kevin Warwick og hans kone fik i 2002 hver indopereret en chip i armen, som blev forbundet med en computer. Forsøget lykkedes. Når professoren bevægede sin hånd, gjorde konens hånd nøjagtig samme bevægelse.