3. Portfolio

Vejledning til portfolio

En portfolio er en mappe med visuelle eksempler på de arbejder og projekter, du har lavet og arbejdet med. Portfoliet må max være i A3 format (42 cm x 29,7 cm). Der er ikke nogen krav til sideantal. Generelt kan man sige, at vi er mere interesserede i kvalitet end kvantitet.

Vi bedømmer portfoliet ud fra vores optagelseskriterier:

  • Evne til at undersøge og registrere
  • Evne til at relatere dit løsningsforslag til andre mennesker (brugere)
  • Evne til at frembringe, udvikle og kommunikere idéer
  • Evne til at behandle og udvikle form, funktion, materialer og medier
  • Evne til at tegne, formidle og kommunikere visuelt
  • Evne til at formidle og kommunikere mundtligt
  • Evne til at reflektere over dine faglige potentialer
  • Vedholdenhed - vilje til at udfolde og forfølge dit potentiale

Overordnet ønsker vi afdække dit talent. Talent består af tre ting: Potentiale, passion og vilje. For at blive optaget, skal man opfylde alle tre ting.

Anonymitet

Din portfolio skal mærkes med dit navn, og med dit unikke deltagernummer, som du har modtaget pr. e-mail fra Designskolen Kolding.

Aflevering

Du skal medbringe dit portfolio til optagelsesprøven.

4. Optagelsesprøve