Hvad kan du blive?

Karriereprofiler

Hvad kan du blive?

Når du tager en uddannelse som designer, vil du opleve, at en verden fuld af muligheder åbner sig for dig.

Afhængig af hvilken linje du vælger på Designskolen Kolding, kan du bagefter arbejde med f.eks. modetøj, smykker, sko, interiør og grafisk design, og du vil måske få mulighed for at få et job hos bl.a. ECCO, LEGO eller Kopenhagen Fur, som i forvejen har et godt samarbejde med Designskolen Kolding.

Men du kan også bruge din uddannelse til at få job i brancher, du måske ikke umiddelbart forbinder med design.

Vi har samlet et lille udpluk af de designere, der er uddannet på Designskolen Kolding, for at give dig en fornemmelse af, hvilken uventet retning din karriere kan tage. Du kan f.eks. læse om Birkir, ansat hos Kolding Spildevand, Sidsel Skov Kragsnæs, ansat i Silkeborg Kommune og Pernille Farup Egetoft, som arbejder på Vesthimmerlands Biblioteker.

Philip Kongsgaard Døssing 

Kandidat i Interaktionsdesign fra Designskolen Kolding 2011.

Ansat som Senior Concept Designer i LEGO Group

Jobbeskrivelse

Philip arbejder med udvikling af fremtidige designs i virksomhedens udviklingsafdeling, Future Lab.

Sidsel Skov Kragsnæs

Kandidat i kommunikationsdesign fra Designskolen Kolding 2014.

Ansat som illustrator i Silkeborg Kommune

Jobbeskrivelse

Katrine laver illustrationer til salg af byggegrunde. Illustrationerne skal skabe drømme og give hjemmesiden et personligt udtryk

Kathrine Gram Hvejsel

Kandidat i mode fra Designskolen Kolding 2014.

Ansat som modedesigner hos Reebok World Headquarters, USA

Jobbeskrivelse

Katrine arbejder som praktikant inden for innovation. Hun arbejder med alt fra næste sæsons ’design-brief’ til udvikling af spænder til sportsbh’er og ekspresopsyninger af designs.

Pernille Farup Egetoft

Kandidat i kommunikationsdesign fra Designskolen Kolding.

Ansat som illustrator i Vesthimmerlands Biblioteker.

Jobbeskrivelse

Pernille tegner bl.a. plakater, logoer til kontrakter, hun fotograferer og underviser i forbindelse med forskellige workshops.

Birkir Gudmundsson

Kandidat i kommunikationsdesign fra Designskolen Kolding 2014.

Ansat som interaktionsdesigner i Kolding Spildevand A/S

Jobbeskrivelse

Birkir laver forskellige design- og kommunikationsopgaver, hvor han bl.a. skal give borgerne i Kolding Kommune en bedre forståelse for Kolding Spildevands arbejdsopgaver.

Christian Troels Hansen

Kandidat i industrielt design fra Designskolen Kolding 2012.

Selvstændig

Jobbeskrivelse

Christian beskæftiger sig med design og konceptudvikling i samarbejde med danske og udenlandske firmaer – bl.a. Le Klint, LEGO, Menu A/S og Bolia. Christian skabte i sit afgangsprojekt lampeserien Mutation, som blev kåret til årets lampe ved Design Awards 2014 og i dag forhandles af Le Klint.

Liu Halei

Kandidat i kommunikationsdesign fra Designskolen Kolding 2014.

Ansat som grafisk designer i Kontrapunkt.

Jobbeskrivelse

Arbejder med digitale designløsninger. Kontrapunkts kunder er bl.a. Taarbæk Kommune, d’Angleterre og Images festival.

Anne Danielsen

Kandidat i industrieldesign fra Designskolen Kolding 2012.

Ansat hos innovationsbureauet Hatch & Bloom.

Jobbeskrivelse

Anne interviewer brugere, borgere og medarbejdere og udvikler efterfølgende ideer sammen med kunderne.