Masterclass

DesignCamp2017

International designcamp i Kolding
09 - 20
jan
09. januar - 20. januar
2017
Designskolen Kolding

Designskolen Kolding og D2i – Design to innovate inviterer igen institutioner og virksomheder til at deltage i skolens internationale DesignCamp og samarbejde med nogle af verdens bedste designstuderende. Denne gang under overskriften Sustainable Action and Entrepreneurship.

DesignCamp2017 foregår i perioden 9. – 20. januar 2017 og arbejder med bæredygtige forandringer, hvor afsættet er måden, vi som mennesker og borgere i verden kan ændre vores individuelle og kollektive liv i en by, en institution, en virksomhed ja i verden.

Om DesignCamp2017
Med udgangspunkt i de bæredygtige udfordringer, som institutionerne og virksomhederne sidder med, hvor nuværende værdikæder, handlingsplaner og forretningsmodeller udfordres på fremtidens muligheder og begrænsninger, vil vi se på, hvordan designere kan bidrage til at øge værdiskabelsen i ydelser og/eller produkter.

Inspireret af de fire temaer at lære, leve, spise og transportere sig vil vi på baggrund af nutidsobservationer og fremtidsscenarier skabe konkrete projekter, som aktiverer meningsfulde bæredygtige forandringer. Det vil sige, at vi skal omsætte ideer til handling og opfindelser til innovationer, som er implementerbare og kan bruges i ”real life”.

DesignCamp2017’s laboratorium er byen Kolding, en by med 57.000 indbyggere, institutioner og virksomheder der kan spejles i mange andre byer i verden. Ved at arbejde specifikt med en by vil vi skabe konkrete designløsninger, der er skalérbare og kan svare på verdens samlede bæredygtige udfordringer. Med afsæt i Kolding som by vil vi således arbejde med bæredygtige modeller og forsøg inden for både det private og det offentlige. Vi vil teste flere forskellige formater for bæredygtig udvikling med henblik på forandring af brugervaner og identifikation af mulige forandringer på tværs af det private og det offentlige rum.

Åbne arrangementer
I forbindelse med DesignCamp afholdes der tirsdag den 10. januar 2017 en konferencedag, hvor der vil være lejlighed til at netværke og finde inspiration, ligesom der fredag den 20. januar 2017 vil være præsentation og udstilling af de færdige projekter på Designskolen Kolding.

For mere information kontakt projektleder Lykke Kjær e-mail: lk@dskd.dk mobil: 9133 3014

Læs mere designcamp2017.dskd.dk

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer