Konference vil bygge bro mellem tænkning og praksis

Designskolen Kolding afholder international konference med fokus på at sikre design mere indflydelse

REDO-konferencen afholdes 30. maj til 2. juni 2017 i regi af Cumulus, som er en sammenslutning af verdens bedste design-, kunst- og medieuddannelser. Konferencen handler om at igangsætte initiativer, som skal sikre design mere indflydelse og impact, når det gælder de politiske beslutningsprocesser til fordel for en bæredygtig udvikling. Blandt talerne vil være EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun har sagt ja til at holde et indlæg torsdag d. 1. juni med fokus på design og innovation som en bedre vej til vækst og velstand end skattefusk og konkurrenceforvridning.

Bro mellem tænkning og praksis
Konferencen har fokus på forskningshøjde og –bredde og på at bygge bro mellem designtænkning og designpraksis. Papers gennemgår double blind peer review, hvilket vil sige, at de bliver bedømt af fagfæller i en proces, hvor både bedømmer og forsker er anonym. For første gang i Cumulus-sammenhæng vil der på konferencen være et ph.d.-spor, hvor ph.d.-studerende har mulighed for at fremlægge og diskutere deres arbejde. Sidst men ikke mindst har konferencen fokus på en praksisorienteret tilgang til design og det at omsætte tænkning til handling. Deltagerne får desuden mulighed for undervejs at udarbejde deres egen personlige ”køreplan”, en slags handlingsplan for deres eget videre arbejde med at skabe indflydelse gennem design.

Om Cumulus
Cumulus er en international forening, som organiserer design-, kunst-, og medieuddannelser fra hele verden. Den har omkring 230 medlemmer fordelt på ca. 50 lande. På konferencen i Kolding forventes deltagelse af mere end 300 forskere og designere.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer