Helt tæt på kroppen

Kropsbåren sundhedsteknologi, der måler og monitorerer helbredet, giver nye muligheder for sundheds- og ældrepleje.

Et ph.d. projekt undersøger relationen mellem accessory-design, velfærdsteknologi og dem, der skal bruge det.

”De objekter, vi bærer på kroppen, appellerer automatisk til vores sanser og vores identitet. Det omfatter både accessories og de nye muligheder der er i kropsbåren sundhedsteknologi,” fortæller Trine Møller om ph.d.-projektet ’Intimacy, Accessory design and Wearable Health Technology’ ved Designskolen Kolding. Projektet undersøger specifikt de motivationer og barrierer, der måtte ligge i brugen af kropsbåren sundhedsteknologi blandt kvinder over 65 år. En målgruppe, der er udvalgt af nogle særlige årsager:

”Der er nogle helt særlige problemstillinger ved at ældes. Hvad sker der mentalt, når kroppen går i forfald, og måske ikke længere vil det, den skal? Samtidig er der ekstremt stort politisk fokus på netop kropsbåren teknologi til ældre. Den aktuelle agenda er jo, at flere og flere ældre skal leve i eget hjem længst muligt – og det skaber helt nye perspektiver for design af velfærdsteknologi og hjælpemidler. Men tit glemmer man at tænke konteksten ind i forhold til de produkter, der udvikles,” siger forsker Trine Møller.

Jeg taper lige min hånd fast
Vejen til en ph.d. indebærer på den akademiske side blandt andet en Master i Design, Health & Wellbeing fra Kingston University i London. Men også et halvt år som omsorgshjælper for senhjerneskadede på et dansk bosted, og en titel som innovationskonsulent i Region Syd har givet forskeren et mix af praktisk og teoretisk viden at trække på:

”Jeg bruger mange forskellige designmetoder, men empatisk design finder jeg særligt interessant. Da jeg læste i England, arbejdede jeg på et tidspunkt med design til folk, der var delvist lammede grundet en apopleksi. Den lidelse rammer ofte lemmerne i øverste del af kroppen, som den ene hånd. Jeg ville gerne forstå de fysiske, sociale og psykologiske perspektiver ved sådan en tilstand. Så jeg udviklede en havehandske med påsyet velcro, så jeg ikke kunne åbne eller bruge min ene hånd. Der oplevede jeg eksempelvis at stå i en travl kø, og ikke kunne få småpenge op af min pung - hvilket var en utrolig stressende situation. At integrere den følelsesmæssige dimension i sit arbejde åbner op for nogen helt nye indsigter og designideer.”

Store, klodsede målere
Netop den følelsesmæssige dimension er også i den grad på spil i forhold til den kropsbårne sundhedsteknologi. For når objekterne kommer tæt på kroppen entrerer de intimsfæren, og det stiller helt nye krav til designet. Ph.d.-forskeren har masser af konkrete eksempler, der ikke bør efterfølges:

”Du kan for eksempel få et blodtryksapparat til håndledet. Det er en meget stor og klodset måler, der helt klart er designet ud fra sin funktion. Men der er masser af forskning, der viser, at hvis de her kropsbårne ting får os til at se syge eller unormale ud, så bliver de ikke brugt. De ældre ønsker ikke den stigmatisering der ligger i, at rende rundt med en stor boks på armen. Med andre ord står det kliniske, medicinske udtryk i skarp kontrast til det personlige forhold, vi som brugere har til de ting vi bærer på kroppen – smykker, sko, tørklæder og så videre for de ældre kvinders vedkommende. Og det er i denne relation, at accessory-design måske kan give nogle bud på nye og bedre løsninger,” siger Trine Møller.

Ej blot til pynt
Lidt over et år inde i det treårige forskningsprojekt er det stadig for tidligt at løfte sløret for et slutresultat. Men retningen er sat for at undersøge, hvordan modeteori og antropologi tilsammen kan skabe ny forståelse for design af kropsbåren sundhedsteknologi. Helt konkret har Trine Møller inddraget syv studerende fra Designskolen Koldings Accessory-linje i den indledende grundforskning:

”Første fase var et pilotprojekt, hvor de studerende interviewede kvinder på 65 år eller mere i deres eget hjem, om hvilke accessories de ejer og bærer – og hvorfor. Nu arbejder vi så tæt sammen med en dansk virksomhed, der udvikler sundhedsmålere, for at blive klogere på designprocessen af fremtidens udtryk. Vi skal jo ikke bare designe noget, der er flot eller pynter,” siger forskeren, der også har haft en filosof inviteret ind til at fortælle om etik og videnskabsteori relateret til velfærdsteknologi. Og et vidensnetværk er ved at blive etableret med forskere og designere fra de to engelske universiteter, Nottingham Trent University og Northumbria University. På den måde sikres det, at projektet konstant bliver udfordret og afprøvet:

”Vi har en proces, hvor vi hele tiden må tage nogle til- og fravalg. Fordi vi i bund og grund har fokus på, hvordan vi gennem godt design gør hverdagen nemmere og bedre for borgerne. Derfor er det ret vigtigt for mig, at det endelige resultat også bliver så løsningsorienteret som overhovedet muligt. Slutresultatet skal helst ikke bare være bogstaver på hvidt papir, men noget håndgribeligt der kan starte en dialog om, hvordan fremtidens kropsbårne sundhedsteknologi bedst retter sig ind efter det enkelte menneskes syn på sig selv,” siger Trine Møller.