På kig i garderoben

Koblingen mellem design, teknologi og brugerens følelsesmæssige tilknytning til strik er fokus i Louise Ravnløkkes ph.d.

”Det er den, der bruger tøjet, der ved bedst. Hos brugeren ligger en stor viden, som designere aktivt kan bruge i designprocessen.” Ordene kommer fra Louise Ravnløkke, ph. d. studerende ved Designskolen Kolding, hvor hun arbejder med tekstilers æstetik og holdbarhed, for at blive klogere på lang levetid. Hvilke parametre kan tekstildesigneren skrue på, for at forlænge en striktrøjes levetid? Og hvad er det der gør, at nogle stykker tøj bliver favoritter i garderoben? Det er spørgsmål, Louise Ravnløkke mener, man bedst får svar på, ved at spørge brugerne. Så det gør hun, i sit igangværende ph.d. projekt om bæredygtighed, mode- og tekstildesign.

”I mange år har bæredygtige tekstiler især omhandlet fibre som f.eks. anvendelse af økologisk bomuld eller regenerering af polyester, at nedbringe kemi i produktionen eller forbedre de sociale forhold for arbejderne. Senest er opmærksomheden også rettet mod forbrugeren. I projektet har jeg valgt at koncentrere mig om brugen af tøj og den relation vi har til tøjet. Hvad er det for noget tøj, vi er glade for, og hvad er det, der ender i bunden af skabet? Det er vigtige faktorer at være bevidst om, når vi designer til forlænget levetid,” siger Louise Ravnløkke, som før hun begyndte på ph.d. projektet var værkstedsleder på Designskolen Koldings strikafdeling.

Det har givet hende dybt indblik i de højteknologiske muligheder for en mere bæredygtig produktion af strik. En viden, der har været med til at forme ph.d. projektet, med fokus på industrielt produceret strik.

Taktile tekstiler
I alt otte kvinder er indtil videre blevet interviewet til projektet. De første fem i Finland, i forbindelse med et forskningsophold på Aalto University i Helsinki.

”Der sidder en anden forskningsgruppe – Fashion / Textile Futures – og jeg besøgte deres hovedprofessor Kirsi Niinimäki for at sparre om teori og metoder til brugerstudier. Samtidig fik jeg gennemført fem interviews, ” fortæller Louise Ravnløkke. De sidste tre interviews blev tilføjet efter hjemkomsten til Danmark, og alle forløb har kørt efter samme opskrift.

”Formen på interviewene kobler metoden ’Repertory Grid’ med et ’Garderobestudie’ for at skabe dialog med brugeren,” fortæller Louise Ravnløkke.

”Repertory Grid er en metode med oprindelse fra psykoterapien, der går ud på at skabe dialog ud fra fysiske objekter. En række strikprøver bliver præsenteret, skjult i en pose, og dermed opstår en samtale om de taktile aspekter. Jeg har, på baggrund af min designfaglighed sammensat to poser, med tre forskellige kvaliteter af strik i hver, som deltagerne mærker på og fortæller om følelsen af. Først bagefter ser de prøverne og taler om den visuelle oplevelse af mønstre og farver.”

Kun lidt slidt
I hvert interview medbringer hun et udvalg af striktrøjer, både nye og slidte, til en snak om pasform og stil og hvornår noget er for slidt til at bruge.

”Anden del af interviewet er et Garderobestudie, hvor vi udelukkende kigger på strik. Deltageren laver et hierarki, hvor hun inddeler tøjet i ’Favoritter’ ’Bruger engang imellem’ og ’Bruger sjældent’. Det sætter en samtale i gang om, hvad der giver et stykke tøj værdi, eller hvad der gør, at det bliver valgt fra. På den måde får vi sat ord på, hvordan vi bruger vores tøj,” siger Louise Ravnløkke som videre forklarer, at samtalen samtidig kaster lys på tilknytningsværdien til de enkelte dele:

”Noget handler om mode, andet er mere forbundet med erindring – det kan være en gave, noget, der er købt på en ferie. Nogle af delene er måske slet ikke aktive i garderoben længere, men har alligevel en værdi for brugeren – og hvad er det så for æstetiske parametre, der knytter sig dertil?”

Bestillingsvarer
Nu skal den indsamlede viden så systematiseres og omsættes til ny indsigt for videre brug i projektet.

”De tre danske brugere kommer jeg til at involvere mere og mere. Al den indsamlede information vil jeg anvende til at opbygge et designkoncept, der inddrager brugeren og lader dem træffe personlige valg for deres køb af striktrøje,” siger Louise Ravnløkke.

De tre brugere kommer til at teste designkonceptet ved at vælge en ny striktrøje og lade den indgå som en del af deres garderobe:

”Igennem en periode vil jeg observere kvindernes brug af striktrøjen, for at forstå hvordan deres relation til trøjen udvikler sig over tid,” fortæller Louise Ravnløkke.

Hun nævner, at der allerede eksisterer en række mindre virksomheder, der anvender muligheder i moderne teknologi til at starte alternative forretningskoncepter. Et eksempel er strikvirksomheden Unmade, der i ph.d. projektet indgår som case. Og Louise Ravnløkke nævner også, hvordan designskolens studerende er optaget af teknologiens muligheder for at customize produkter i industrielle sammenhænge, og dermed inddrage brugerne.

”Det interessante er, at designeren gennem det digitale medie kan engagere brugeren og lave unikke produkter, der møder den enkeltes behov. Men det udfordrer også designeren på nye områder, som jeg med mit projekt er med til at afdække,” siger Louise Ravnløkke.

I 2017 afholder Designskolen Kolding i samarbejde med den verdensomspændende organisation Cumulus en stor, international konference med titlen REDO. Formålet med konferencen er at sætte fokus på designs rolle i en bæredygtig udvikling og skabe indflydelse på de politiske beslutningsprocesser. Som optakt til konferencen bringer vi en række artikler, som stiller skarpt på Designskolen Koldings forskning og viser, hvordan vi arbejder på at bygge bro mellem designtænkning og designpraksis.