Stor opbakning til designkonferencen REDO

Mere end 150 forskningsbidrag er det lykkedes Designskolen Kolding at få i hus til REDO-konferencen

Det overstiger langt forventningerne, og konstitueret forskningschef på Designskolen Kolding, Anne Louise Bang, er både overvældet og glad:

”Vi er fantastisk glade for den interesse og opbakning, vi oplever omkring vores konference, som sætter fokus på at igangsætte handlinger, og på hvordan designere kan få større indflydelse og derigennem gøre en positiv forskel for mennesker. De bidrag, vi har modtaget, er hovedsageligt fra DO’ers. Altså folk som på den ene eller anden måde arbejder på at omsætte tænkning til handling i et bæredygtighedsperspektiv, et inklusionsperspektiv og i forhold til designuddannelse. Vi er hele tiden i skarp konkurrence med andre konferencer, når det gælder relevans og bidrag, men den store tilslutning fortæller mig, at designverdenen prioriterer det her tema og deler vores ambition om at skabe ”impact” i verden.”

Bidragene tæller 132 papers og 20 film. Det store arbejde med at udvælge de bedste er nu i fuld gang. Til det formål er der nedsat et internationalt panel af forskere fra Cumulus, som er en stor, international forening af designskoler og medarrangør af konferencen, og Designskolen Koldings øvrige forskningsnetværk. Bedømmerne forholder sig til tematik, relevans og formidling og endda også til deres egen ekspertise i forhold til at vurdere de enkelte bidrag. På basis af panelets evalueringer er det så op til programkomiteen, superviseret af Professor Rachel Cooper fra Lancaster University, at udvælge de endelige bidrag.

I alt 323 forfattere fra 44 lande og 6 kontinenter har indsendt bidrag. Omkring 30-50% kan forvente at komme gennem nåleøjet og få lejlighed til at præsentere deres bidrag, når konferencen løber af stablen 30. maj – 2. juni i Kolding.

I 2017 afholder Designskolen Kolding i samarbejde med den verdensomspændende organisation Cumulus en stor, international konference med titlen REDO. Formålet med konferencen er at sætte fokus på designs rolle i forhold til en bæredygtig udvikling og at få mere indflydelse på de politiske beslutningsprocesser.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer