Væveren, der blev scenograf, dramaturg og instruktør

Det var ikke nogen tilfældighed, at jeg søgte ind på Kunsthåndværkerskolen - det var en tilfældighed, at det var i Kolding, hvor skolen var nystartet og stadig bosiddende på Teknisk Skole i midtbyen. Fire år senere var jeg uddannet som Tekstilformgiver og havde en væv med 16 skafter.

I Haderslev startede et nyt, professionelt teater, Teatret Møllen – og jeg blev spurgt om jeg ville lave scenografi. Jeg vidste ingenting om teater, opvokset på Fanø, havde jeg aldrig set teater – jeg vidste ikke engang, at det hed scenografi. For mig blev teatret en åbenbaring. Her kunne jeg lave ting og fortælle historier. Vi opbyggede et ensemple, havde et publikum og udviklede teatret sammen. Med mig som scenograf, dramaturg og instruktør udviklede vi et sprog, der blev genkendeligt, visuelt, musikalsk. Efter nogle år blev jeg samtidig timelærer på Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Her udviklede jeg sammen med de studerende et undervisningsforløb, der forskede i stoflighed og den kunstneriske proces. Det er vel ikke nødvendigt at fortælle, at jeg aldrig kom i gang med væven.

Mit fundament er en lærredsvævning, børneteatret og min undervisning. En lærredsvævning som den, næsten ethvert barn har forsøgt sig med i børnehaven. Hvor bagsiden er lige så vigtig som forsiden, hjørnerne lige så vigtige som centrum. I børneteatret drejer det sig om at finde kernehistorien – konflikten og sårbarheden. At skære ned og ind – at turde nøjes – og af næsten ingenting få fortalt det hele.

Det blev til fyrre år på teatret, fyrre fantastiske år hvor jeg var med til at gøre Teatret Møllen til et af de bedste små teatre i Danmark, internationalt anerkendt og med mange priser for unikke forestillinger, scenografi og plakater. På teatret stod jeg også for den visuelle profil, programmer og plakater. Plakaterne er med til at gøre Teatret Møllen til et af de mest profilerede og bedst brandede teatre i Danmark.

Helt fra firserne har jeg udstillet mine plakater internationalt - som deltager, på internationale plakatbiennaler og triennaler, som jury medlem, som udstiller og med workshops i ”Den kunstneriske proces”.

Mine fyrre år på Teatret Møllen blev markeret med en retrospektiv udstilling på Dansk Plakatmuseum i foråret 2016 og en retrospektiv udstilling på Yeh Art Gallery i New York ”40 Years with Theater and Posters”. Lige nu er jeg på vej til Taiwan, hvor jeg skal udstille og holde forelæsninger. Min næste retrospektive udstilling bliver i La Paz, Bienal Del Cartel Bolivia BICeBé 2017.

Det blev til tyve år som timelærer på Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Her udviklede jeg sammen med de studerende ”Den kunstneriske proces”. Vi arbejdede med ”brikker” - bogbinder pap 10x10cm. Der var tid til at forske i forløb fra to til seks uger. Her fik vi ord på, hvad vi foretog os, og her oplevede vi igen og igen, når tingene lykkedes. Jeg erfarede, til min store fornøjelse, at de studerende, når de arbejdede med deres afgangsprojekter, ofte havde ”brikkerne” stående som reminder.

Det var ikke nogen tilfældighed, at jeg at søgte ind på Kunsthåndværkerskolen - det var en tilfældighed at jeg kom til at arbejde med teater. Min far sagde altid: Hvis du lærer et håndværk, lægger det sig som et fundament under alt, hvad du foretager dig. For mig blev ”væven” mit fundament – i dag ser jeg mig selv som mere ”væver” end da jeg forlod skolen, uden at have rørt væven i et halvt århundrede – det er min basis og min lyst.

Født 1948

Uddannelse
1968 - 1972: Uddannet væver på Kunsthåndværkerskolen Kolding

 

 

 

 

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer