Det, hun lavede, kom på væggene fra Nordkap til Sicilien, fra England til Kina
Når man ser Elsa Kroghs tapetbøger, får man lyst til at købe et slot og tapetsere hvert eneste rum med forskellige tapeter. Vælge en dramatisk rød til pejsestuen, en mørkeblå med gyldent mønster til riddersalen, en grøn med kolibrier til et af børnenes værelser og et af de afdæmpede designs til den stue, hvor den gule sofa skal stå.
Elsa Krogh har skabt tapeter for næsten enhver smag og til ethvert brug. – Lav et tapet, der kan sælges syd for Hamborg, lød opgaven den ene gang, og den næste havde sælgerne brug for et design, der ville tiltale os her i Norden. Forbrugerne i Østen skulle hun også indtænke som målgruppe, og hun løste hver eneste gang opgaven sådan, at hun selv kunne stå inde for den. –Jeg har aldrig sendt noget afsted, jeg ikke selv kunne lide, siger hun, og måske er det forklaringen på, at det næsten altid endte med, at ikke bare dem ”syd for Hamborg” købte tapetet. Stort set alt det, hun lavede, endte med at komme på væggene fra Nordkap til Sicilien, fra England til Kina.
Elsa Krogh gik en omvej ind i designverdenen – via et par bolighuse, hvor hun solgte andres design - og det gav hende lyst til at gå ind i produktionen selv. Få indflydelse, udvikle kvalitetsting, give mennesker mulighed for at bo smukt. Hun hørte om uddannelsen på Kunsthåndværkerskolen i Kolding og bad fri i de tre dage, optagelsesprøven varede dengang. Hendes chef sagde: ”Lad være med det. Det er brødløst. Bliv her, så får du lønforhøjelse”. - Men jeg var ikke interesseret i lønforhøjelse. Jeg ville være designer, og det blev jeg. Mit held var, at en af vores gæstelærere var designchef på Nordisk Tekstil, og hun tilbød mig job straks efter at have set afgangsudstillingen. Jeg startede dagen efter, udstillingen sluttede, og blev der i fem meget lærerrige år, før jeg fik jobbet som designer på tapetfabrikken Fiona i Faaborg. Der fik jeg mit arbejdsliv, indtil jeg gik på efterløn i 2013, hvor Fiona lukkede.
Tapetdesign viste sig at være meget krævende. - Det er meget lettere at få et godt resultat med tekstiler end tapet. Tekstiler er i bevægelse – med tapet er der intet, der distraherer og kan skjule fejl. Og så lærte jeg hurtigt, at desto enklere, et tapet er, desto sværere er det at designe. Det er meget lettere at lave et tapet med mange figurer end et med ganske få: En figur, der ligger forkert, kan ødelægge en hel væg.
Det var ikke kun design, Elsa Krogh brændte for. Det var vigtigt at få helheden med, at have kendskab til ingeniørernes arbejde i processen, detaljerne i trykteknikken og materialevalg for at få et godt slutprodukt. Derfor var hun ofte at finde i produktionslokalerne for at få input og indsigt i processerne. - Det var helt rigtigt at være så tæt på produktionen, og selv om arbejderne stejlede, når jeg tredje gang sagde: ”Den farve er ikke helt rigtig”, så endte det med, at de var enige, når vi ramte plet i fjerde omgang.
I selve designforløbet kom inspirationen mest af alt fra naturen. Det kunne være strukturen og farvespillet i en sten, åreforløbet i et stykke træ, en blomst eller noget helt andet. Og i arkiverne var Fionas mere end 100 år gamle tapetbøger, der gav inspiration til moderne produktioner. -Når folk spørger mig, hvad man skal kunne som designer, siger jeg: Man skal have fokus på mål og målgrupper, kontrol over sit engagement og indsigt i produktionsteknikker. Man skal have form- og farvefornemmelse, interesse i og viden om salgspotentiale og markedsføring, følge trends og tendenser og i det hele taget have fingeren på pulsen og være et nysgerrigt menneske.
Uddannelse
1972-1976: Kunsthådværkerskolen Kolding
