Udforskning af dynamikken mellem landskaber og levende fortællinger

Hjertelig tillykke til Designskolen Kolding med de 50 år og mange tak for to vigtige og formende perioder i mit liv.

Min uddannelse som tekstilformgiver 1980-84 og året efter, hvor jeg frit havde tilgang til Kolding Kunsthåndværkerskoles værksteder og viden, har givet en afgørende håndværksmæssig ballast og en kunstneriske dannelse for mit virke som billedkunstner. Hvor jeg har været optaget af linjen som form og fænomen. Linjen, tråden, trenden relaterer sig til endelighed og uendelighed; rum og materiale. Lyslinjen og dens stoflighed, alt efter vejr, vind og sted kan opleves som en ’uldtråd’, en ’koldnålsstreg’ og pege på, at man som menneske kan være her og samtidig sende sine tanker og tilstedeværelse ind i verden. Linjens enkelthed kan bære komplekse spørgsmål, og det optager mig.

Med LINIEN – LYSET, Fredsskulptur 1995 - blev min arbejdsmetode grundlagt. Det at udvikle et præcist, men på samme tid åbent og flertydigt koncept og at invitere og involvere andre kunstnere, borgere, produktionsskoler, flygtninge, skoleelever m.fl. har været stærkt inspirerende for mit virke både som kunstner og senere som henholdsvis fagleder og institutleder på Designskolen Kolding 2001-08.

Siden har jeg udforsket dynamikken mellem landskaber og levende fortællinger, hvor lys og lyd genererer en lagdelt spænding og en abstrakt ramme til det fysiske landskab. Altid med en intention om at etablere en følelse af fællesskab, som rækker ud over det rent sociale.

Mit seneste arbejde er ’Velkommen’, et offentlige kunstværk, bestilt af Statens Kunstfond til Vestre Fængsels nye besøgshus tegnet af Erik Møllers Tegnestue. Velkommen – er en gestus, et ønske om at tage venligt imod pårørende og besøgende. Afsættet for arbejdet har været byggeriets filosofi og arkitektur. Metodisk har jeg involveret de indsatte for at give værket en klangbund, der forholder sig til stedet og de besøgende. Eller sagt på en anden måde: Et ønske om at finde et balanceret udtryk for besøgets betydning og de indsattes taknemmelighed for at få besøg.

Det er min antagelse, at jeg i mit hidtidige arbejde blot har løftet en flig af de muligheder, der ligger i, hvordan kunsten gennem sin kobling af æstetik og etik kan være værdsættende og værdighedsskabende. Jeg ønsker at søge en samtidskunst, der udfordrer og samtidig har venligheden og en omsorg for de svageste borgere i vores samfund som omdrejningspunkt.

Med stor glæde ser jeg tilbage på vores mange samtaler på Designskolen i tiden som institutleder, om at skabe andre og nye designløsninger og metoder til en verden i forandring. Om at etablere en faglig kunnen, konceptuelt som håndværksmæssigt, en samfundsmæssig/social forholden sig og ikke mindst om modet til at tænke og skabe anderledes.

Mange tak til studerende på Industriel Design og Interaktive Medier samt kollegaer for mange gode minder:

Rejsen til Kina, workshoppen Meal på Tsinghau University 2001 Robot workshoppen 2002 Videodokumentation som faglighed. Rejsen & Dialogues 01, 02 og 03, Central Academy, Beijing 2001 - 2003 ’A Handbook of problems’ - INDEX 2005 et samarbejde med CAFA, Beijing, - Design Center, !South Africa, PUC, - Chile, Art Center, Psadena, - USA, American University of Sharjah, United Arab !Emirates,- SRISHTI, India. ’Sea Shelter’ og ”How to disappear” på ‘Design Takes on Risk’ MoMA, New York 2005! Ten Bicycles – et samarbejde med Kildemoes 2007 Samarbejde med RoboCluster ved Syddansk Universitet og Vejle Sygehus om fremtidens blodprøverobot. 2007 To afgangsprojekter i samarbejde med Vestergaard Frandsen: Life Straw - vandbehandlingssystem for familier i udviklingslande. ZeroBite et projekt, der fokuserer på rotteafvisende kornopbevaring i Indien. 2007 og meget mere.

 

 

 

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer