Forandringer skal give mening i menneskers hverdagsliv

Helt fra barnsben har jeg været optaget af tekstiler. Af, hvordan det, som er ”next to my skin” påvirker mig og andre mennesker. Og hvordan tekstiler påvirker den sammenhæng, vi er i. Hvordan tøjet kan snære og begrænse, hvordan uldplaiden kan omfavne og skabe tryghed, eller hvordan de broderende puder i mormors fine stue forhindrer, at man sidder godt i møblerne. Der er så megen ro i at konstruere tekstiler, at forstå dem med hænderne. Det var for at være i nærheden af den verden, jeg søgte ind på Kunsthåndværkerskolen. Det var først senere, jeg forstod, at det meningsskabende er afgørende. At det ikke er puden, men pudens betydning, der gør forskellen.

To me thinking is doing. Og design is doing. At gå i gang og skabe viden gennem eksperimenter. At visualisere det ukendte i prototyper og gøre dem til genstand for en forhandling med andre, som skal bidrage for at få noget nyt til at ske. At forføre og inspirere andre fagdiscipliner til at tænke nyt og strække deres viden. At gå ud og opleve den kontekst, hvor det nye skal passe ind, for design er ALTID at skabe mening for nogen.

I tekstilindustrien brugte jeg prototypen til at overbevise vævemesteren om, at han skulle omstille væven, så den lille prøve, jeg havde vævet i hånden, kunne prøves af i metermål. Den samme prøve blev brugt til at undersøge et potentiale i markedet, når jeg besøgte nogle af verdens største møbelproducenter sammen med sælgeren. Potentialet blev grundlag for indkøberens forhandling med garnproducenten. Sammen skabte vi tekstiler med en forførende æstetik, den rette funktionalitet og en pris, som kunne gøre en forskel.

I etrans-projektet blev arbejdet med prototyper langt mere komplekst. Her stod jeg i spidsen for et team, der skulle få danskerne til at elske elbiler. I 2009, da vi startede, var der omkring 50 elbiler i Danmark. Der fandtes ikke én officiel ladestander, og der var absolut ingen debat om emnet.

Vi undersøgte danskernes forhold til deres biler, til transport og bæredygtighed,og vi inviterede virksomheder, NGOer og offentlige institutioner til at bruge vores viden i deres egen forretningsudvikling. Samtidig fik de adgang til vores metoder og blev trænet i, hvordan viden om brugeren kan anvendes i innovationssammenhænge.

At bruge design som driver af innovation hjalp os med at skabe orden i det kaos, der kan være i et komplekst problem uden en entydig løsning. Projektet lærte mig styrken i at kunne inspirere fremtiden og gøre den nærværende gennem visualisering. Vi skabte prototyper på nye produkter som fx ladestandere, men også nye services inden for transport og opladning. Og vi arbejdede med strategisk udvikling, fx en begejstringskampagne, der skulle få offentligt ansatte til at bruge de elbiler, de fik stillet til rådighed.

Gennem de seneste år har jeg brugt design til at skabe forandringer i komplekse systemer, hvor min praktiske erfaring fra kommercielle, kunstneriske og forskningsbaserede sammenhænge kan skabe udvikling og innovation. Jeg har stået i spidsen for en lang række projekter, hvor en vision (fx en ledelsesstrategi eller en politisk beslutning) har skullet omsættes til noget, som inspirerer og giver mening for medarbejdere og brugere, så de kan bruge deres handlekraft og –pligt på en måde, der understøtter visionen og gør den menneskelig og personlig.

Med min baggrund som tekstildesigner har jeg altid været bevidst om, at det, der er ”next to my skin” er det, der betyder mest. At forandringer skal give mening i menneskers hverdagsliv for at blive implementeret. Og at det håndgribelige skaber mening. Så når jeg arbejder med, hvordan fremtidens plejehjem kan opleves, eller jeg prøver at få internationale organisationer til at tænke og arbejde mere kreativt, gør jeg mig umage med at indtænke den fysiske repræsentation for den forandring, der skal finde sted.

Uddannelse
1990: Afgang fra Designskolen Kolding
2009: Master i Design fra KADK