Mit arbejde blev at stille spørgsmål

Jeg tror, Designskolen Kolding kom på min radar, da jeg var omkring 15 år gammel. Dér har den været lige siden og er blevet omdrejningspunktet for min personlige og faglige udvikling. Det var bestemt ikke skrevet i kortene.  Jeg søgte ind på Beklædningslinien tilbage i 1988 af to grunde: Jeg havde venner, som gik på skolen, og jeg var tiltrukket af kombinationen af håndværk og kunst.

Det var en stor glæde at blive optaget, og jeg husker mit første år under fagleder Ulla Rasmussen som øjenåbnende og fantastisk. Herefter blev min studietid en rutsjebane af op og nedture, og jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, hvor jeg egentlig hørte til i faget. Når jeg tænker tilbage, tror jeg, at denne oplevelse af usikkerhed og følelsen af at være på den forkerte hylde blev forstærket af de mange ledelsesskift og dermed skift i indhold og mål for modeuddannelsen, som fandt sted i løbet af de år. Erfaringen har fået stor indflydelse på mit videre arbejdsliv og motiverede mig til, da jeg fik muligheden, at forsøge at sætte mit eget præg på designuddannelsen.

Jeg var blevet interesseret i, hvordan den modstand, vi møder – udfordringer og vanskeligheder - kan vendes og bruges til noget konstruktivt. Både som studerende, i en designproces, og som underviser i forhold til i rammesætningen af projekter og pædagogiske tiltag. Det centrale spørgsmål for mig har været, hvordan man 'ser' den enkelte elev som et helt menneske, som har noget helt særligt at byde på, dvs. hvordan man kan rumme mangfoldigheden, mens man samtidig forsøger at udvikle en sammenhængende meningsgivende uddannelse. Derfor har det også været vigtigt for mig at formulere og operationalisere forskellige tilgange og metoder for de studerende inden for modeprogrammet med det formål at støtte den enkelte studerendes egen udvikling og erkendelse af, at der ikke er en fast formel.

Jeg har haft forskellige roller på Designskolen Kolding. Jeg var oprindeligt gæstelærer. Så blev jeg lærer i konstruktion og senere leder af Mode i fem år. Det var omkring det tidspunkt, at akademiseringen af designuddannelserne startede, og det åbnede for en helt ny type spørgsmål: Hvor var den litteratur, der gav indsigt i modedesigneres praksis? Hvilke kompetencer og hvilken ny viden kan være relevant for faget? Hvordan kan teorien blive et redskab for de modestuderende i deres designproces ?  – kort sagt, spørgsmålet om, hvordan man kan kombinere teori og praksis på en måde, som giver faglig mening.

Gennem undervisning, udvikling af selve uddannelsen og forskning på Designskolen Kolding har jeg kunnet stille disse spørgsmål og løbende forsøge at udforske dem. Det anser jeg for et stort privilegium. Alligevel undrer jeg mig sommetider over, hvorfor Designskolen Kolding bliver ved med at fascinere mig, og jeg er kommet til den konklusion, at det er, fordi stedet i sig selv er en designproces – en organisk forandringsproces i konstant udvikling, der påvirkes af skiftende eksterne og interne begrænsninger. Hvis man, som jeg, hører til dem, der er tiltrukket af den slags ’sweet spots’ mellem input og output, hvor alt er i bevægelse, så er skolen et fantastisk sted at være. Også  selvom man i uddannelse på sin vis aldrig opnår et håndgribeligt  resultat.

Men når jeg ser ud over mig selv, så er der også meget, der skal gøres. Hele branchen er under forandring på grund af det paradigmeskifte til bæredygtighed, der er i gang. I denne proces dukker nye og vigtige spørgsmål op om, hvordan vi, som designere, kan ændre dagsordenen fra at tjene et ’fast fashion’ system, der fører til stress og manglende motivation, og i stedet begynde en åben diskussion om, hvordan vi definerer vores roller inden for– og vores bidrag til – samfundet. For mit vedkommende tror jeg, mit bidrag hidtil har været: At støtte en mangeartet tilgang til, hvad modedesign er, og hvordan den udføres; at gøre teori relevant for modedesignere og at åbne op for forskning som en karrierevej for studerende ved at være blandt de første – hvis ikke den første – person i Danmark med en uddannelsesmæssig baggrund i modedesign, der har opnået en ph.d. grad.