En kunstner arbejder ud fra en indre nødvendighed. En designer arbejder ud fra en ydre nødvendighed
Jeg har altid tegnet. Mine forbilleder i barndommen og ungdommen var (og er egentlig stadig) Claus Deleuran – og især de franske tegnere Édika og Sempé. MAD magazine og Gary Larson. Franquin. Bo Bojesen. Storm P.
Jeg ville være tegneserietegner, når jeg blev stor.
Da jeg søgte ind på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, var adgangskravene hårde: For overhovedet at komme til optagelsesprøve skulle man indsende en mappe med 30 forskellige tegninger (croquis, naturtegning, noget grafisk arbejde). Til optagelsesprøven, som varede i 3 dage, tegnede vi cigaretter. Første dag ‘au naturel’, anden dag en plakat for røgfri dag og tredie dag en tegneserie om at ryge.
I løbet af de fem år på skolen lavede jeg to skriftlige afleveringer. Resten af tiden fordybede jeg mig i design- og kunsthåndværket. Det andet år på skolen tegnede jeg en dag en lille dreng, som løb med en ispind, forfulgt af en million bier.
Da min lærer på det projekt, Ole Johannesen, så den, sagde han, at jeg da skulle være bladtegner. Det kunne jeg slet ikke se for mig. Ret hurtigt blev jeg forelsket i typografi og logodesign, og mit mål i løbet af uddannelsen blev, at jeg skulle være grafisk designer.
Så jeg flyttede til København, hvor de store tegnestuer ligger. Men efter at have arbejdet som designer i et par år opdagede jeg langsomt, at min styrke aldrig var at designe. De meget konkrete opgaver, samarbejdet med kunderne og den naturlige hensyntagen til deres ønsker var en udfording. Jeg blev aldrig rigtig glad for eller god til at finde en løsning sammen med kunder og chefer. Jeg gik tilbage til det, jeg kunne inden uddannelsen. Jeg begyndte at tegne igen.
Jeg lærte rigtig meget på skolen. Jeg lærte en masse håndværk. Jeg fik mulighed for at fordybe mig. Jeg fik mulighed for at dumme mig. Men jeg lærte især at tage stilling. At argumentere for mine beslutninger. Kreative metoder. At vælge – og især vælge fra. Jeg lærte et sprog; jeg lærte at sætte ord på visuelle tanker og løsninger. Og mest af alt lærte jeg nogle mennesker at kende, som jeg fik en dyb faglig respekt for, og som kom til at inspirere mig. De venskaber blev lige så vigtige for den kreative udvikling som skolens rammer og undervisere var.
Det, jeg lærte, bruger jeg stadig i dag, når jeg som bladtegner snakker med journalister om, hvordan vi skal løse en opgave. Som regel løser jeg opgaverne selv, men det kan være virkelig tidsbesparende at vende idéer med andre.
Jeg kan godt være i tvivl om mange ting, og jeg synes, at næsten alting kan ses fra forskellige synspunkter. Men når jeg tegner og tænker fagligt, har jeg en stor selvtillid og sikkerhed, som ofte overrasker mig.
Forskellen på en kunstner og en designer er, at en designer løser en bunden opgave. En designer har en kunde. En kunstner arbejder ud fra en indre nødvendighed. En designer arbejder ud fra en ydre nødvendighed. Det betyder ikke, at design ikke kan være personligt. Det betyder bare, at en designer har en konkret opgave, som skal løses.