Nikhil Gardes Sea Shelter i MoMAs faste udstilling

Nikhil Garde døde i 2014 af et pludseligt hjertestop, mens han stod på vandski på havet, som han elskede. Vi har derfor bedt Elle-Mie Ejdrup Hansen – hans institutleder på Industriel Design og Interaktive Medier, da han tog afgang – om at skrive om Nikhil og hans projekt. Hun skriver bl.a., at Nikhil var i tvivl, om han ønskede at tage sin afgang, og om det var muligt at tage en anderledes afgang. For han var i gang med noget større: En flåde, der kunne redde mennesker i havsnød. ”Nikhil var både et ydmygt og kompromisløst menneske i sit arbejde og havde en særlig evne til at skabe sammenhæng mellem det konceptuelle og det lavpraktiske. Med sin store tekniske viden og håndværksmæssige kunnen var Nikhil en ener, fordi han formåede at koble sin kunnen med en intuitiv og empatisk forståelse i designprocessen.

Afgangsprojektet Sea Shelter (2004) lå i tråd med instituttets tænkning og blev banebrydende med en prototype på en redningsflåde, bygget i fuld størrelse, med brugerinddragelse og erhvervssamarbejde. Nikhil lavede også en video -dokumentation af en test med prototypen i Vikings store specialbyggede bølgebassin i Esbjerg. Med Nikhils praktiske og metodiske tilgang og hans erfaring som sejlsportsmand blev Sea Shelter skabt i et tæt samarbejde med Viking Life-Saving Equipment A/S. Sea Shelter er en redningsflåde til passager- og kommercielle skibe, der som noget helt nyt lettede adgangen til at komme om bord i flåden for mennesker i nød, selv under ekstreme vejrforhold. Det var derfor klart, at Nikhil efterfølgende fik ansættelse hos Viking og arbejdede der i nogle år.

Da Instituttet fik en henvendelse fra Paola Antonelli MoMA, Museum of Modern Art i New York, der søgte designprojekter til deres første designudstilling, ‘Design takes on risk’ 2005, var det helt naturligt at indstille Sea Shelter og hans video dokumentation, der blev udstillet sammen med 300 andre objekter fra hele verden. Jeg blev utrolig glad for et billede, Nikhil sendte mig, hvor han stolt står ved siden af redningsflåden – et unikt og radikalt nytænkende design – på MoMA, i New York. Sea Shelter og video dokumentationen er i dag en del af MoMAs faste udstilling. Ære være hans minde.”

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer