”Langsommelighed” – mit mantra, når jeg arbejder med design

Jeg har med tiden udviklet en interesse for det, man kan forbinde med et ret klassisk udtryk inden for modedesign med nogle klare referencer til den skandinaviske æstetik og herregarderobe. Heri findes en kærlighed til kvalitet, detaljer og funktionalitet. Begrebet ”langsommelighed” er vigtigt for mig – både på et personlig plan og på den måde, jeg arbejder med design. Dette har været et mantra i alle henseender – om det gælder design af hospitalsuniformer, arbejde for diverse tøjmærker eller udvikling af eget brand. Det handler grundlæggende om at tage sig tiden til at gøre tingene på en måde, som føles rigtig, og som gør én glad. Æstetisk kommer langsommeligheden til udtryk igennem et tidløst formsprog – det at skabe et produkt, der er relevant, uafhængigt af trends og tidens luner. Det tøj, som man måske ikke lægger så meget mærke til i hverdagen, men som de fleste alligevel har i sin garderobe. Mine kollektioner er alle tæt knyttet til hinanden – og ved starten af en ny sæson starter jeg aldrig forfra. Rent fysisk kommer det til udtryk i et inspirationsmateriale, der aldrig bliver skiftet helt ud, men hvor de forskellige ord og billeder, jeg arbejder med, lige så stille bliver byttet med nye. Tit kommer allerede brugte billeder tilbage på tavlen efter at have været væk nogle sæsoner.

Gennem tiden har jeg måtte erkende, at denne måde at arbejde på falder mig mest naturlig. På denne måde mener jeg, man får styrket sin visuelle identitet og på samme tid også skaber et stærkere brand. Ved blandt andet at bruge referencer fra den klassiske herregarderobe og oversætte det til en nutidig kontekst prøver jeg at sætte farten ned i en branche der, efter min overbevisning, de seneste tiår er endt med at køre i et tempo, som ikke længere kan ses som bæredygtig. Tøj er endt med at blive et produkt, der for mange mennesker reelt set ikke har nogen værdi. Vi har vænnet os til et prisniveau, der ikke længere er økonomisk bæredygtigt, og som ikke er i samsvar med de forhold, vi ønsker for de sociale og miljømæssige aspekter af en produktion.

Mode- og tekstilbranchen er en af verdens største miljøsyndere, og her har vi alle et ansvar. Både de enkelte tøjmærker, butikker, politikere og forbrugere. Vi er nødt til at erkende, at hvis vi skal skabe det nødvendige skifte, er vi alle nødt til bidrage. Mange små skridt kan tilsammen gøre en væsentlig forskel.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer