Designer koncepter, der leverer magiske oplevelser
Som interaktionsdesigner af brugeroplevelser er det mit job at fremprovokere følelser, udnytte min intuition og styre folks opmærksomhed. Mit udgangspunkt er at jeg - for at forstå brugernes forventninger og behov - må forholde mig empatisk til dem. Denne forståelse er med til at skabe relevante og engagerende oplevelser, der ofte er håndgribelige, selvom det digitale element er uhåndgribeligt.
Siden jeg blev færdig på Designskolen Kolding har jeg været så heldig at arbejde i IdeaFactory hos Bang & Olufsen (B&O) i Struer og som designkonsulent hos Designit i København, hvor jeg har arbejdet med produkt- og serviceoplevelser. Begge disse tidlige job var på forskellig måde en udfordring for mig, men hvad jeg lærte på Designskolen Kolding, gav mig selvtillid til at altid finde en løsning. Jeg lærte ikke at være bange for at lave fejl og at lære af mine fejltagelser. Nu er jeg tilbage på B&O, hvor jeg designer koncepter for, hvordan det vil være at bo i fremtidens bolig. Mit nuværende ansvarsområder er Senior UX Koncept & Design Manager, hvor jeg er leder af et dygtigt team af tværfaglige kreative mennesker, der designer koncepter, der leverer magiske oplevelser. Jeg samarbejder også med vores eksterne designere i konkrete sammenhænge, hvor vi sikrer, at der er en sammenhængende historie mellem formens intention og dens måde at interagere på. For mig er det en drøm, der er blevet til virkelighed: At være en del af denne fantastiske designarv og til daglig arbejde sammen med en inspirerende gruppe af fagfolk.
På mange måder var det miljøet på Designskolen Kolding, der indpodede den tankegang, jeg stadig har i dag – en tro på, at hvis man begrænser det unødvendige, betragter det uventede som magisk og hele tiden har målet for øje, så vil resultatet blive rigtig godt. Den støtte og erfaring, vi modtog fra lærergruppen, spillede en stor rolle og udfordrede os til at justere argumenterne for vores beslutninger og ikke springe over, hvor gærdet var lavest. Mine medstuderende var en stor hjælp som sparringspartnere omkring ideer, og det fællesskab, der voksede ud af vores samtaler og samvær, gjorde os til bedre mennesker. Vi tilbragte mange nattetimer i bygningen, hvor der var en konstant strøm af energi. Det skyldtes nok byens beliggenhed og Koldings mangel på distraktioner, men det betød så, at vi kunne fordybe os i vores arbejde.
Det er tilfældigt, at jeg endte på skolen i Kolding. Jeg voksede op i Brooklyn, New York, og det var først, da jeg fik arbejde i Reykjavik, på Island, at jeg blev opmærksom på skolen. Da jeg læste om Interaktionsdesignlinien og skolens vision, så vidste jeg, at det var her, jeg skulle være. Det var en livsændrende beslutning, for jeg er lidenskabeligt optaget af det, jeg laver. Desuden mødte jeg min hustru, Signe, på skolen, hvor hun studerede keramisk design. Jeg er evigt taknemmelig for alt det, jeg har taget med mig fra min tid på DSKD, og det en del af ethvert samarbejde, jeg indgår i.
