Designskolen Kolding åbnede nye veje og tankegange

Jeg har altid været interesseret i, hvordan danske designere tænker. Det stammer bl.a. fra min mange ferier i Danmark, hvor det gik op for mig, at stort set alle danskere har en god smag, når de skal designe selv små detaljer: Selv små private reklamer i supermarkeder eller på lygtepæle er designet med gode skrifttyper. Hvordan kan det være? Hvorfor har danskerne en sans for design?

I sommeren 2002 besøgte jeg alle de skoler i Danmark, hvor jeg kunne studere design, og i 2003 søgte jeg ind på Designskolen Kolding som gæstestuderende. Jeg kunne godt lide den åbne arkitektur, tværfaglighed mellem afdelingerne og de forskellige klasser. På Designskolen Kolding kom jeg til at tænke på en ny måde. Næsten alle projekterne foregik i internationale teams. Under mit studie arbejdede jeg med mdnnesker fra mere end 20 forskellige lande og endnu flere nationaliteter. Vi arbejdede i tværfaglige teams og sammen med andre faggrupper, selv uden for skolen, så efter et par måneders forløb søgte jeg om at ændre min status, så jeg blev almindelig studerende. Jeg blev færdig i 2006. I alle projekter indgik etik og moral, og desuden spillede brugeren en stor rolle i den måde, jeg designede på.

Mens jeg var på skolen, begyndte jeg at tænke over alle de forskellige former for design, der findes. Er design kun produktet, eller kunne jeg designe processer, adfærd blandt grupper af mennesker? Hvordan kunne man forbedre kommunikationen mellem mennesker? Hvordan tænker borgerne om politik og politiske partier, og er det muligt at ændre denne tankegang? Før jeg begyndte mine studier i Danmark, fik jeg en grundig uddannelse i Tyskland i typografi og praktisk mediedesign. Jeg studerede også lidt inden for ingeniøområdet, hvor jeg blev indført i den tekniske tænkemåde blandt ingeniører og udviklede viden, som hjalp mig med at forstå og tale med folk. Det var nyttige værktøjer på mange måder, men den tankegang, jeg blev præsenteret for på Designskolen Kolding, viste sig at være afgørende. Jeg blev opmærksom på problemer i mange situationer, hvor mennesker lever og arbejder sammen, som kunne løses. Ofte så jeg problemet først, og senere fandt jeg den klient, som jeg kunne løse det med. Et af problemerne var at ændre kontrolrummet på et kraftværk, så der blev etableret et mere intuitivt kontrolleret miljø. Sammen med Kraftwerkschule Essen e.v., hvor kraftværksarbejdere lærer deres erhverv lige fra en grundlæggende uddannelse til et videregående niveau, udviklede vi kurser, fremtidige arbejdsforholdsscenarier mv. I 2011 blev vi tildelt "Kultur und Kreativpiloten Deutschland," en pris, der gives til de mest kreative hoveder i Tyskland, for dette arbejde. Senere i processen begyndte vi at samarbejde med et institut for anvendt forskning og med arkitekter, der bygger kontrolrum.

Nogle gange begyndte jeg selv at finde løsninger på projekter og fandt først senere partnere, som jeg kunne fortsætte arbejdsprocessen med. Et projekt fokuserede på de drikkevarer, man serverer sammen med god mad. Ofte, når der serveres god mad, tilbydes der kun alkoholiske drikke, der passer godt sammen med de specielle retter. Men ikke alle mennesker kan eller ønsker at drikke alkohol. Hvilke ikke-alkoholiske drikkevarer passer godt sammen med hvilke retter? Hvordan kan vi åbne dette perspektiv for kokke, servicepersonale og restauranterejere og få dem til at ændre mening? Hvilke værktøjer har vi til rådighed? I det projekt arbejdede jeg sammen med en fotograf, en fødevarekunstner og en fødevareforsker med hjælp fra bartendere, ernæringsspecialister, læger osv.

Jeg må sige, at indtil nu har innovation altid været en væsentlig del af mit arbejde –det at ændre menneskelig adfærd, bruge menneskelig intuition og udforske processer til at finde nye veje frem. Partnere og klienter omfatter den tyske regering, grupper inden for forskning og videnskab og erhvervslivet. Meget ofte har jeg også inddraget venner, der har mod til at udvikle innovative idéer og er villige til at lytte til mine ideer, der ofte ikke kan forklares med få ord. Desuden har jeg været ambassadør for kvindelige entrepreneurer i Tyskland siden 2014.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer