Stadig med til at hylde ideen om ”design til folket”

Jeg har altid haft et fokus på - og en forkærlighed for - overflader og materialer. For hvordan, og af hvad, silhouetter kan opbygges – det er for mig en leg med kompositioner i form af referencer, strukturer og farver. Det er uden tvivl fascinationen af tøj, og hvilke signaler eller følelser det kan udtrykke, der fik mig i retning af designuddannelsen, og som også gav mening i mit job som trendscout hos Levi’s, hvor det mere end at kigge på catwalks handlede om, hvad der skete med moden på gadeplan.

Til min afgang tog jeg i forlængelse af min langvarige fascination fat på at udforske opbygningen af den moderne silhuet. Hvordan man i projektsamfundet sampler og sammensætter sin beklædning og trækker på referencer inden for de subkulturer, grupper og fysiske tilhørsforhold, man er i eller ville ønske, man bevægede sig i. Under det meste af min uddannelse arbejdede jeg i Femmes Régionales og fik efter endt uddannelse job hos dem som en del af holdet omkring at udarbejde koncepter, branding-materialer, kampagner og shows inden for modebranchen – med andre ord et arbejde med al indpakningen og kommunikationen omkring, og iscenesættelsen af, modefirmaers produkter.

Arbejdet med ’Living Lightly’ på Designskolen Koldings bæredygtighedslaboratorium blev skabt som et bud på en mulig tilgang til et stort og ofte uigennemsigtigt område og blev udviklet for inspiration og implementering. Det er et projekt, der gik ud på at give en del af den viden, som Designskolens laboratorium har udviklet, en fysisk form. Det er et område, der aftvinger stor ydmyghed, men bæredygtighed i mode er samtidig et område, der har brug for at blive afmystificeret. Vores håb og intentioner var at gøre bare en lille forskel i forhold til at gøre området mere gennemsigtigt og tilgængeligt for både designere, firmaer og forbrugere.

I min stilling hos Samsøe og Samsøe trækker jeg på mine erfaringer både om mode i øjenhøjde fra Levi’s, konceptudvikling og kampagneproduktion, men vigtigst mit arbejdet med kompositioner, silhouetter og ikke mindst materialekendskabet, som designskolen nærede. Fokus er på ’modern day essentials’, og linjerne i tøjet er enkle og levende med fokus på materialerne. Vi stræber efter på mange måder at være et inkluderende mærke med et stærkt skandinavisk tilhørsforhold i forhold til æstetik, look og grundtanke. Idéen om ”design til folket”, som ligger dybt i den danske design-DNA, er jeg stadig med til at hylde, når vi udvikler kollektionerne i dag.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer