Modeuddannelsen i Kolding blandt de bedste og mest bæredygtige

Designskolen Koldings kandidatprogram i mode rangerer blandt verdens bedste og skiller sig især ud for sit fokus på bæredygtighed

For andet år i træk er Designskolen Kolding med, når branchesitet Business of Fashion præsenterer en liste over verdens bedste designskoler. Designskolen Koldings kandidatprogram har fået en flot 25. plads målt ud fra en række parametre som ‘global influence’, ‘learning experiences’ og ‘long-term value’. Skolens rating i forhold til bæredygtighedskurser er blandt de højeste overhovedet med en tilfredshedsprocent på 83.

”Vi er i rigtig godt selskab på den liste, og den anerkendelse, der ligger i at være med, gavner både skolen, vores samarbejdspartnere og fremfor alt vores kandidater, som jo skal ud at gøre sig gældende på et internationalt arbejdsmarked, hvor en bæredygtig tilgang er altafgørende,” siger fagleder på mode Nadine Möllenkamp.

Ifølge undersøgelsen føler 90 procent af skolens studerende sig klar til at møde erhvervslivet efter endt uddannelse.

The Business of Fashion’s Global Fashion School Ranking er baseret på data inden for 30 forskellige kategorier indsamlet fra 73 deltagende institutioner og spørgeskemaer udfyldt af flere end 10.000 studerende og lektorer. Dertil kommer feedback fra over 75 HR-professionelle og 73 designskole-akademikere samt fra Business of Fashions egen analyse.

På førstepladsen finder man endnu en gang den britiske designskole Central Saint Martins efterfulgt af amerikanske Parsons School of Design.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer