Kan man skrive ”Dø af brystkræft”?

Designskolen Kolding sætter fokus på social design ved Velfærdens Innovationsdag 2018.

”Kan man skrive dø af brystkræft?”.
Det er et af de spørgsmål, en gruppe forskere og udviklere fra Designskolen Kolding skulle tage stilling for at designe det banebrydende værktøj BESLUTNINGSHJÆLPER™. Det nye beslutningsstøtteværktøj, der er udviklet i samarbejde med Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt, betyder, at patienten i samråd med lægen kan finde frem til, hvilken behandling der er den bedste for patienten selv.
BESLUTNINGSHJÆLPER™ er blot et af flere af de projekter, som Designskolen Koldings LAB for Social Design udstiller, når Velfærdens Innovationsdag løber af stablen torsdag den 25. januar i Øksnehallen i København.

Nye velfærdsprojekter
Her samles flere end 1000 af velfærdens frontløbere for at blive klogere på, hvordan vi bedst ruster velfærdsmedarbejdere og -ledere til et velfærdssamfund i rivende udvikling – og hvordan vi styrer alle sikkert igennem.
Netop velfærdsdesign spiller en central rolle i Designskolen Koldings LAB for Social Design. Her arbejder udviklere og professionelle designere på at skabe produkter, services, systemer og relationer, som kan forbedre forholdene for borgere, ansatte og ledere. I løbet af Velfærdens Innovationsdag kan besøgende også høre mere om andre projekter:
• I samarbejde med specialskolen Marielund har LAB udviklet et værktøj, der hjælper børn til at udtrykke sig således, at de bliver hørt og i større grad inddrages i skolens hverdag.
• Trods en række sikkerhedsprocedurer sker der ofte fejl i forbindelse med udlevering af medicin. Derfor har LAB i samarbejde med plejehjem i Aalborg udviklet nye og sikrere metoder til håndtering af medicin.
• I samarbejde med Skansebakken i Brejning har LAB designet metoder, der skaber ikke-betalte relationer mellem lokale frivillige og stedets udviklingshæmmede beboere. Projektet har modtaget KL’s Innovationspris.
• Som noget helt nyt lancerer Designskolen Kolding en ny Diplomuddannelse i Designledelse på BA-niveau – målrettet folk uden en forudgående uddannelse som designer.

Du kan møde Designskolen Kolding på stand 29.
Tid: 25. januar 2018 kl. 8.30-17.30.
Sted: Øksnehallen, København. 

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer