Udstilling

Afgang 2018: Designer - grib magten!

De nyuddannede designere iscenesætter tre forskellige ’universer’ under kreativ ledelse af hver sin gæstekurator.
29 - 21
jun
okt
29. juni - 21. oktober
2018
Museet Koldinghus

Gæstekuratorerne er tre faglige fyrtårne, der er autoriteter inden for deres felt:

Modedesigner, musiker og adjungeret professor ved Designskolen Kolding, Henrik Vibskov er holdkaptajn under overskriften ”Design for Play”.

Designer, stifter og partner af Urgent.Agency, bestyrelsesmedlem af Designrådet og adjungeret professor ved Designskolen i Kolding Mads Quistgaard er holdkaptajn under overskriften ”Design for People”.

Og holdkaptajn for ”Design for Planet” er Christian Bason, adm. direktør for Dansk Design Center og forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse. ​

De studerende vil gå aktivt og opfindsomt til værks i de tre udstillingsuniverser og forholde sig til design som en betydelig faktor (og magtfaktor) i menneskers liv.​

Udstillingen åbner officielt torsdag den 28. juni kl. 15.00.