Kurser

Kurser

Designskolen Kolding udbyder løbende nye kurser, der bygger på skolens uddannelses- og forskningskompetencer med en særlig tilgang til læring, hvor teori og praksis spiller sammen for at skabe den bedste forståelse for design, designmetoder og designtænkning. Uanset om du arbejder i den private eller offentlige sektor, er leder eller medarbejder, er i job eller ledig, så har vi kurset til dig, der vil vide mere om design og designtænkning, eller som ønsker en målrettet opkvalificering inden for:

  • Design & Leg
  • Design & Bæredygtighed
  • Velfærdsdesign & Social design
  • Servicedesign
  • Innovationsdesign
  • Design som strategisk ledelsesværktøj

Ønsker du kompetencegivende uddannelse inden for design, udbyder vi bl.a. Diplomuddannelse i Designledelse og enkeltfag som åben uddannelse med ECTS-point. Se mere under: Videreuddannelse.

Vi har også mulighed for at oprette specialkurser for netop din virksomhed eller organisation med et skræddersyet indhold. Du er altid meget velkommen til at kontakte os for et godt tilbud.

Kurser oversigt

Introduktion til design - kursus

Kurset er et 2-dages introducerende kursus i design, hvor deltagerne introduceres for designbegrebet, design tænkning og designmetoder med udgangspunkt i den seneste forskning og praksis. Under kurset afprøver kursisterne at benytte designmetoder og designtænkningen i praksis gennem eget selvvalgt projekt. Virksomheden får med en systematisk og lærende tilgang løst et eller flere udfordringer og afprøvet potentielle løsningsmuligheder med designmetoder.

Træn designtænkning - kursus

Kurset er et 6-dages kursus over tre måneder, og henvender sig særligt til større virksomheder og organisationer, som ønsker at forstå og lære design, og hvordan designtænkning kan bruges til at begribe og strukturere arbejdet med at løse et problem og/eller skabe innovative løsninger i dialog med brugere og interessenter. Undervisningen er en vekselvirkning mellem teori og praktisk afprøvning af teorierne med udgangspunkt i kursisternes eget projekt. Inden kurset skal deltagerne enten individuelt eller i gruppe have indkredset et problemfelt som bearbejdes under kurset.

Kontakt

Videreuddannelse