Fodbold på plakaten

Designskolen Kolding udstiller 32 VM-plakater

Der er fodbold - ikke bare i fjernsynet - men også på plakaten, når verdensmesterskabet i Rusland fløjtes i gang til sommer. 32 anerkendte grafiske designere – en fra hver af de deltagende lande i slutrunden – er inviteret til at bidrage til den fælles udstilling FOOTB-ALL MIX, der vises på Designskolen Kolding.
Hver især har de 32 grafiske designere skabt en original plakat, der indrammer den glæde og passion, som den lille, runde bold vækker verden over.

- Fodbold dyrkes overalt i verden. Uanset nationalitet, farve, religion, politiske overbevisning, køn eller udseende. Det, der virkelig gælder, er passionen for spillet. Formålet med projektet er at anerkende den kollektive bevidsthed om styrken ved fodbold – spillet, lidenskaben, følelsen og energien, siger den brasilianske plakatkunstner Felipe Taborda, der har taget initiativ til udstillingen.

Plakatkunstneren Gitte Kath fra Christiansfeld, som tidligere har gået på Designskolen Kolding, har bidraget med det danske indslag til udstillingen.
Udstillingen vises parallelt på Designskoler verden over i de øvrige 31 nationer, som er med i slutrunden samt i en række lande, som ikke har kvalificeret sig.
Som led i udstillingen bliver der afholdt en konkurrence blandt skolens studerende.

Der er fernisering på udstillingen FOOTB-ALL MIX torsdag den 7. juni kl. 15 og den kan opleves til og med 28. september.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer