Tiden er moden til forandring af moden

Lili vil gerne lave luksus. Hun kan sin drapering, sit broderi, sit digitale print, hele den couture-mæssige værktøjskasse er veludstyret og ordentligt organiseret. Men det skal være en luksus, der flytter på noget. Som distorter det etablerede hierarki mellem de high-end-designere, der traditionelt sætter retning for tendenser, og de high-street-mærker, som er det tøj, flest har mest af i skabet.
”Jeg vil gerne tilføre merværdi til hverdagsobjekterne,” forklarer hun om sit afsluttende projekt fra Designskolen Kolding.
Kollektionen på i alt otte outfits er skabt på basis af beklædningsdele fra H&M, hun personligt har fisket ud af genbrugsbutikker. ”Jeg har taget det, som slet ikke har værdi for nogen, og så har jeg undersøgt, hvordan man kan bearbejde det kreativt for at skabe noget virkelig luksuriøst,” fortæller den nyuddannede designer. Hun har klippet fragmenter af det slidte tøj, en trenchcoat-front hist, en skjorteryg pist, og sammensat det hele til nyt.

Fy-fy-kopiering
Lili Uyen Thuy Pham er gået ganske systematisk til værks. Alt opstod egentlig ved en gennemgang af eget klædeskab, hvor det viste sig, at de mest brugte stykker tøj netop var de masseproducerede, der nemmest finder plads i en hverdagsgarderobe. Hvorimod de dyrere ting bliver gemt til særlige lejligheder. Heraf spirede ideen om at upcycle det ordinære, og ikke mindst arbejdstitlen for projektet, som er re-copying:
”I modebranchen er kopiering et fyord, noget negativt. Men jeg kan godt lide ideen; jeg kopierer både luksusvarernes unikke håndværk og den tilgængelighed, der ligger i det masseproducerede, og så opstår der noget helt nyt.”

Nåh, det er en frakke
De udvalgte dele af genbrugstøjet har hun draperet, broderet og formgivet efter de fineste franske principper for formgivning, som hun for alvor fik afprøvet under et parisisk praktikophold i modehuset Jacquemus:
”Jeg har arbejdet direkte på giner, fordi du kan undersøge de forskellige muligheder og begrænsninger med det samme. Drapering giver en anden forståelse af kroppen, en anden pasform i det endelige produkt, fordi du straks ser det naturlige fald i de dele, du arbejder med,” siger Lili Uyen Thuy Pham, der også har haft forbrugeren i tankerne under skabelsesprocessen:
”Fordi jeg bruger nogle genkendelige dele fra de oprindelige tøjstykker, kan forbrugeren nemt afkode, hvor tøjet oprindeligt kommer fra. Også selvom jeg skubber til grænserne. Jeg har brugt klassiske H&M-farver og -elementer: Man kan godt se at hov ja, der er noget trench dér, så må det jo være en frakke,” siger modedesigneren.

Meget mere merværdi
Implicit i projektet ligger en diskussion af designerens muligheder for at påvirke modeindustrien indefra. Gøre det gode håndværk til et middel til at opnå, om ikke magt, så indflydelse: ”Det handler om noget power. Om at jeg, som designer, kan influere både forbrugere og industri til at tillægge ny værdi, og måske endda merværdi til det tøj, de fleste ellers anser som værdiløst. Som designer håber jeg at kunne berige folk, med det jeg laver. Jeg tror på, at man som modeproducent skal brande sig på godt design frem for på logo. Det bæredygtige skal være designdrevet for at fange forbrugernes interesse.”