Er det en fulg? Er det en fisk?

Svenske Oskar Paul Heiwes serie af træfly er legetøj i højeste kaliber til de 6-7 årige.

”Jeg har været fascineret af fly, siden jeg var lille. Jeg syntes især, at det var voldsomt spændende med de camouflagemønstre, man brugte på fly fra 1. Verdenskrig. De var bare så jættefine. Da jeg så var 14 år, begyndte jeg at arbejde i en hobbybutik. Her fik jeg en første forståelse af, hvordan man kan konstruere et modelfly, så det rent faktisk kan flyve.”

”I mit afgangsprojekt fra Designskolen Kolding har jeg samarbejdet med det svenske Acne Jr., der laver specialdesignet trælegetøj. Det bygger på en skandinavisk tradition, jeg gerne vil føre videre. Da industrialiseringen kom til Storbritannien og Tyskland i 1800-tallet, begyndte de at producere legetøj i metal. Men i Norden fortsatte vi med at bruge træ. Samarbejdet har også lært mig vigtigheden af at frame sit projekt, så det er tilpasset virksomhedens produktionsmetoder. Jeg bruger kun materialer, man nemt kan finde her i Danmark. Magneter og bøgetræ. Ikke noget der først skal bestilles hjem fra Kina.”

”I min ideudvikling var jeg blandt andet ude på en skole i Billund, hvor de arbejdede med IQ-tests til børn. Jeg var interesseret i at udfordre den overgang til logisk forståelse, der sker i børns hjerne, når de er 6-7 år. Jeg fandt ud af, testene indeholdte mange geometriske former og mønstre, der på flere måder mindede om de camouflagemønstre, jeg selv var så betaget af som barn. Og så opstod ideen langsomt. Undervejs kom der så også lidt inspiration fra fuglenes verden til, og deres mønstre og farver – så ja. Det var en bred for-research.”

”Flyene er måske i virkeligheden fugle. Eller fisk. De er bygget som det, man kalder open-ended toys, med en masse små træklodser, der sættes sammen med magneter. Det giver flere mulige løsninger, lidt ligesom i Lego. Grundtanken er, at den der bygger skal skabe et mønster, bygge om til nye kombinationer og helst transformere det, de har i hænderne. Farver og former giver bevidst mulighed for at skabe nogle tvetydige resultater, hvor det kan være et krigsfly, men fordi der så også er en klods med et øje på, kan det lige så vel være en silkehale, man har bygget. Jeg håber, flyene vil inspirere børn til at lege med og udforske de mange indbyggede muligheder.”

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer