En ny nordisk sko

Designskolen Kolding og ECCO viser nye nordiske sko

Hvad er en nordisk sko? En ny bog udgivet af Designskolen Kolding præsenterer ti skokollektioner med meget forskellige bud på svar. Nogle er vilde og radikale, andre er milde og afdæmpede. Alle giver de deres bud på en ny nordisk tone i skodesign.

Skokoncepterne er skabt af studerende på Designskolen Kolding og i tværfaglige teams bestående af studerende fra modedesign, tekstildesign, accessory design og industrielt design.

Undervisningsprojektet er en del af Designskolen Koldings årelange samarbejde med ECCO.