Lad os designe en fremtid, som er værd at håbe på

Yes we can! Barack Obamas mantra rungede igennem kantinen, da rektor Elsebeth Gerner Nielsen bød velkommen til et nyt skoleår.

Noget om håb
Velkommen tilbage og velkommen for næsten første gang til alle I nye studerende. Velkommen tilbage fra en sommer, som i Danmark har været helt fantastisk. Som har givet energi, også til drømmene.

Når jeg genlæser mine taler til Jer studerende fra tidligere år – kan jeg se, at de har være noget pessimistiske. Jeg har talt om alle de enorme udfordringer, som vi står over for. Klimaproblemet, miljøproblemerne, den stigende ulighed, den manglende stabilitet – økonomisk og politisk. Der er jo virkelig noget at have sin pessimisme i.

Jeg tror ikke rigtig længere på, at det er det rigtige at gøre – altså at tude Jer ørene fulde af, hvor galt det står til. Derfor vil jeg i dag tale om håb. Om hvorfor der er grund til at håbe og om, hvordan vi sammen faktisk kan skabe den fremtid, vi ønsker. I den sammenhæng er jeg selvfølgelig også stærkt inspireret af Barack Obama og hans fokus på håbet. Det er fantastisk, at han kommer til Kolding. Da han blev præsident i 2009 var det som om verden brast i håb og tro på, at alt kunne lade sig gøre. Her på skolen fejrede vi det med kaffe og kage til alle og jeg stillede mig op på et bord og råbte:
Yes we can! 

Så min tale til Jer i dag vil handle om håb. Om, hvad der giver anledning til at håbe og tro på fremtiden.

Håbet i et personligt perspektiv
Lad mig starte på det helt personlige plan. Her ser i et billede af min familie – fra en fødselsdagsfest i sommers. Øverst sidder fødselsdagsbarnet, som er min søn. Han er nu 30 år og tilbragte sine første leveår på et børnehjem i det tidligere Østeuropa, men endte lykkeligvis med at blive en permanent del af vores familie. Han fik en uddannelse og det er gået ham så godt, så han nu også har et kreditforeningslån. Han har taget et kæmpe hop frem efter, fordi han fik mulighed for at gå i en rigtig god dansk folkeskole og få en god uddannelse. Men hans hjemland har også taget et hop. Han og jeg var for et par år siden tilbage i det land, hvor han blev født, og forskellen mellem den gang, jeg besøgte ham for første gang og nu, er kolossale. Børn kommer i skole. Vejene er fremkommelige. Arbejdspladser er kommet til. Det takket været EU og den økonomiske og demokratiske fremgang.

Nederst i billedet sidder farfar. Han kom ud at tjene som 14 årig efter at have gået meget lidt i skole. Han var heldig at komme på højskole og - som han selv siger – så lærte han på et halvt år, alt det, han skulle vide – for at klare sig. Han har været landmand og klaret sig rigtig godt. Nu nyder han pensionisttilværelsen. Han vil sige, at hans liv har været en lang historie om fremgang. På billedet kan i også se mig. Jeg er den første i vores familie, som fik en studentereksamen og en universitetsuddannelse. Jeg fik en mulighed, som mine forældre og bedsteforældre aldrig fik, fordi velfærdsstaten stillede gratis uddannelse og SU til rådighed. Min mor gik 7 år i skole, hvorefter hun kom ud at arbejde. Mine børn har kunnet tage det for givet, at - hvis de ville – så kunne de komme på universitetet. Den ene af drengene er nu i gang med en ph.d. på et universitet i London, efter at han har taget sin master i Stockholm. Mit barnebarn taler i en alder af to år to sprog. Jeg er selv stadig bedst til vendelbomål.

Hvis jeg ser på familien – så har dens historie i de sidste 70 år været historien om fremgang og fremskridt. Fremtiden har været et fremskridt. Hver generation (og her har vi fire af slagsen) har kunnet sige til den næste generation: Livet er godt og det ser ud til at blive endnu bedre. Glæd dig.

Kære studerende: Det er det, jeg håber, at vi kan blive ved med at sige. Det er det, jeg gerne vil arbejde for. Det, der er – ja meningen – med mit liv: Jeg ønsker at det skal blive ved med at være sådan, at fremtiden = fremskridt.

Det jeg håber at kunne bidrage til
Den udvikling, som jeg ønsker at bidrage til:
- Et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt

- Et samfund, hvor lyset ikke blot er for de lærde

- Et samfund, hvor fremtidens generationer har mindst de samme muligheder som os

- Et samfund med stærke fællesskaber

- En verden, hvor alle mennesker oplever, at de kan udfolde deres fulde potentiale

Som sagt: Når jeg ser tilbage på min egen families historie, så er der al mulig grund til at være håbefuld. Til at tro på, at det lader sig gøre.

De positive tal – det globale perspektiv. Men der er udfordringer

Men også set i et større perspektiv, er der meget at have sit håb i:
- I 2002 var det 115 millioner børn, der blev snydt for at lære noget, og i dag er det tal faldet til 59 millioner børn (flest piger).

- På verdensplan er børnedødeligheden faldet fra 22,5 % i 1950 til 4,5 % i 2015 (7,7 % i 2000) (Største fald er sket i Rwanda fra 34,9 % i 1990 til 5,6 % i 2015) 

Blot for at nævne nogle få af mange gode tal. 

Den svenske statistiker: Hans Rosling – var en mester i at formidle fremskridtet på en måde, som næsten kun en designer kan gøre det. Nemlig så de talte både til hjernen og hjertet. Hans sidste bog Factfulness er lige kommet på dansk. 

Men indrømmet. Der er nogle udfordringer: 
- Som er kolossalt komplekse

- Som ikke kan løses med de redskaber, vi kender

- Som ikke i tilstrækkelig grad adresseres af de institutioner og ledere, som burde gøre det

Og derfor kalder på nye måder at være i verden på. 

Hvad kan inspirere håbet?
1) Det kan for det første naturen. Gå en tur i naturen. Sid ved havet og oplev, hvorledes naturen ned i det mindste blad eller celle blotlægger de smukkeste universelle mønstre og åbenbarer løsninger, som intet menneske eller computer kunne udtænke. Vores fantastiske bibliotek har netop fået Ernest Hackels bog hjem: Kunstformen der Natur. 

På en havekspedition i 1859 blev Ernst Haeckel optaget af de encellede organismer radiolarer, der måler 0,1-0,2 millimeter. I mikroskopet åbenbarer deres mineralske skeletter en arkitektur af en anden verden, men for Haeckel udtrykte de evolutionære grundprincipper, som også mennesket var underlagt. 

2) Det kan for det andet kunsten og kulturen. Kunsten kan skabe billeder på, hvad fremtiden kan rumme og hvad vi kan komme i retning af. Som et eksempel kan jeg nævne Marit Benthe Norheims sejlende kunstprojekt: Lifeboats. De tre skibe er formet som kvinden i hendes forskellige faser: Den unge kvinde; den gravide og den aldrende kvinde. Hver båd er ladet med en række historier om liv, om skabelse og om alt det almene, som kendetegner menneskeliget, uanset alle forskelle. Tænk på det fantaske i, at vi alle har ligget i en kvindes liv. Måske er det sådan, at hvis det kvindelige fik en noget større plads i vores samfund, så ville det essentielle i livet også blive værdsat mere end det gør i en verden, regeret fortrinsvis af mænd. Kunsten kan åbne vore øjne og få også til at drømme en anden fremtid frem. 

3) Men: Og nu er vi fremme ved noget essentielt – nemlig Jer, som er på vej til at blive designere. 

Design drejer sig om at skabe meningsfulde løsninger, som understøtter mennesker i at udfolde deres fulde potentiale. Som får mennesker og fællesskaber til at tænke: 
Yes we can! 

Design for hope 
Der er så meget håb at hente i netop design. Jeg vil foreslå, at overskriften for alt det, vi laver i det kommende år skal være: Design for hope. Vi skal designe løsninger, som får mennesker til at vokse; som får os alle til at se fremtiden som en mulighed. Barack Obama sagde for nylig i en tale i anledning af 100 året for Nelson Mandela, at kunstig intelligens og ny teknologi vil fjerne mange arbejdspladser og at vi derfor må se på, ”how we make everybody an entrepreneur at some level”.

Prøv at tænke på, hvad der sker, når al transport er førerløs. Jeg forstår virkelig godt, hvorfor mange mennesker frygter teknologien og robotterne. 

Opgaven for os; for Jer er at være med til at gøre fremtiden til noget, der er værd at håbe på, for alle mennesker. Gøre dem alle entreprenante på en eller anden måde. 

Det gør vi her på skolen med udgangspunkt i vores tre strategiske satsninger: Design for People, Design for Planet og Design for Play. Inden for design for people ser vi på, hvordan vi kan løse det problem, at alt for mange mennesker slet ikke får mulighed for at tage del i samfundet, f.eks. fordi de er syge, arbejdsløse eller født det forkerte sted. I Design for Planet ser vi på, hvordan vi skaber en mere bæredygtig udvikling; hvordan vi bliver bedre til at tage os af den natur, vi deler åndedræt med. Og i design for play drejer det sig om at skabe de bedste muligheder for at mennesker kan folde sig fuld ud som mennesker, dvs. være skabende. Vi ved nemlig at mennesker, som leger, bliver mere kreative. 

På bachelorniveau lærer vi alle de teknikker og færdigheder, som hører designfagligheden til. På kandidaten fortsætter vi med det, men med udgangspunkt i de udfordringer, jeg lige har nævnt: Design for people, design for planet, design for play. 

#designforhope. Det er det, det drejer sig om. Også når vi f.eks. sammen med Parsons i New York arbejder med projekter i forhold til SDG 12 – som handler om bæredygtig forbrug og konsum. Eller når Lea Mose Svensen på torsdag tager til Hong Kong, hvor hun er nomineret til Redress Design Award 2018! Lad os krydse fingre for, at hun vinder – med sin kollektion af tøj, der er lavet af genbrugsmaterialer og affald. 

Yes we can! 

Om at opføre sig til fordel for håbet 
Lad mig slutte af med at sige lidt om, hvad det kræver på det personlige plan – at være et menneske, som bidrager til andres håb. Man kan egentlig sige det i en enkelt sætning: Vær venlig. Vær god. Prøv at undgå at tage lyset fra andre mennesker. 

Her på skolen skal I se jeres studiekammerater som kollegaer, ikke som konkurrenter. Det er sammen med Jeres studiekammerater at I kan skabe en bedre fremtid, ikke alene! Og ikke på bekostning af andre. 

Vi må hjælpe hinanden til at komme til at tro på os selv. Den danske filosof Grundtvig talte om, at alle mennesker skal være myndige. Det kan man ikke blive alene. Det bliver man ved at føle, at andre mennesker tager en alvorligt. Det bliver man ved at blive mødt med ligeværdighed og med troen på, at selvfølgelig kan du noget og selvfølgelig kan vi lære af hinanden. Det var præcis den ånd, som kom til at gennemsyre den nordiske folkehøjskoler. 

Da Obama i 2016 holdt tale for de nordiske statsledere understregede han, hvor stor betydning folkehøjskolen havde haft for hans forfædre inden for borgerrettighedsbevægelsen, blandt andet Martin Luther King. Obama sagde ligefrem, at hvis det ikke var for den højskole, som blev grundlagt i USA – the Highlander – så var han ikke blevet præsident. 

Højskolen som institution, som pædagogisk metode og dens menneskesyn kan stadig være til stor inspiration for os. 

Det er mit håb, at alle studerende og medarbejdere oplever mening og glæde ved at være en del af Designskolen Kolding, fordi vi faktisk sammen skaber en rigtig god uddannelse og samtidig er med til at give fremtiden håb. Vi bidrager til noget, der er større end os selv. Og det er vel dybest set livets mening.

Velkommen til et nyt skoleår. Lad os designe for en fremtid, som er værd at håbe på. Design for hope.