H.K.H. Prinsesse Benedikte besøger Designskolen Kolding

Kongeligt besøg med fokus på design udfoldet i mode, leg og smykker.

Når hendes kongelige højhed Prinsesse Benedikte for første gang nogensinde besøger Designskolen Kolding, bliver det til en begivenhedsrig og inspirerende dag mættet af oplevelser med design som fælles overskrift. Prinsessen vil blive vist rundt på skolen og blive præsenteret for en række forskellige projekter.
Undervejs vil hun få mulighed for at snakke med både studerende, undervisere og forskere.
Prinsesse Benediktes interesse for design er ikke ny. Som ung gik hun på designbeklædningslinjen på den københavnske Margrethe-skolen, der har uddannet flere succesrige og anerkendte beklædningsdesignere. På Designskolen Kolding vil hun møde nutidens unge designstuderende, som i anno 2018 er optaget af at kreere mode med bæredygtighed som afsæt.
Designskolen Kolding har igennem en lang årrække forsket og undervist i at skabe grønne metoder til modeindustriens tøjproduktion, og Prinsesse Benedikte vil i den forbindelse blive præsenteret for kollektionen ”Design for Change”, et resultat af et forskningsbaseret undervisningsforløb som løbende eksperimenterer med at lave klimavenlige bud på en fremtidig mode.
Foruden bæredygtighed fokuserer Designskolen på områderne Social design og Leg og Design. I den forbindelse vil Prinsesse Benedikte høre om Designskolen Koldings enestående kandidatuddannelse i Leg og Design, den første af sin slags i verden, skabt i samarbejde med LEGO Foundation og LEGO Group.
Prinsesse Benedikte var i maj måned med til at åbne den anmelderroste udstilling, ”Magtens Smykker” på Koldinghus. Med udgangspunkt i magtbegrebet har seks studerende fra Designskolen Kolding bidraget med bud på nutidige smykker, der reflekterer nogle af de aspekter, der er forbundet med at være menneske i dag. I løbet af rundvisningen får Prinsessen derfor også mulighed for at se skolens smykkeværksted.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer