Tech mig op!

5 fremtrædende digitale teknologer berigede studerende og ansatte med ny viden på Designskolen Kolding

Forestil dig en fuldt optimeret måde at rejse på, uden forsinkelser, ingen lang ventetid, og en større tilknytning til andre mennesker. Eller hvad med et virtuelt forretningsmiljø, der giver dig mulighed for at iværksætte din egen virksomhed overalt i verden. Det er blot et par af de emner, der blev præsenteret da Designskolen Kolding var vært for et prominent tech-seminar, udbudt som led i skolens tre kandidatuddannelser: Design for People, Planet og Play.

Repræsentanter fra bl.a. IBM, DELFT Hyperloop og e-Residency delte generøst ud af deres individuelle erfaringer med at arbejde i en digital virkelighed – både helt nystartede virksomheder, forskere og garvede i gårde. Fx Thija Roumen, ph.d.-studerende fra Hasso Plattner Institute i Tyskland, der forsker i, hvordan vi kan løse små mekaniske problemer på farten med en transportabel anordning, der kan printe et fornødent værktøj og afhjælpe en given situation med det samme. Og bør man overhovedet overveje etik, når det kommer til teknologi spørger Kim Escherich, Innovationsarkitekt hos IMB Danmark.

Fælles for alle oplæg var teknologi, og hvordan vi udforsker alle de nye muligheder, lever mere integreret i en digital tidsalder og samtidigt bibeholder vores menneskelige værdier. 

Fælles viden på tværs af fag
Seminaret er realiseret som led i undervisningen på Designskolen Koldings tregrenede kandidatuddannelse Design for People, Planet og Play. Alle 1. års kandidatstuderende er, på tværs af de tre uddannelser, indbudt for at styrke deres viden og færdigheder inden for teknologi og digitalisering.

 

Virksomheder:
IBM
Delft Hyperloop
E-residency
Clo3D
Hasso Plattner Institute