Kan design skabe tryghed?
Skovparken består af fire boligområder, hvor der i midten ligger et center. Der bor omkring 2500 beboere. Oprindeligt er det tænkt som et sted, hvor middelklassen skulle flytte hen, men det har udviklet sig til at være et område, hvor der bor mange ressourcesvage og udsatte borgere. Beboerne er generelt rigtig glade for at bo i Skovparken, men en undersøgelse har samtidig vist, at flere af dem føler sig utrygge ved at færdes der. Utrygheden skyldes blandt andet områdets negative omdømme, fortæller Anne Corlin.
- Og det synes jeg var meget interessant, at det var noget, som man forbinder med utryghed, at det sted, man bor, har et dårligt ry, så jeg ville gerne arbejde med det.
Anne Corlin er uddannet arkitekt, og hun er på Designskolen Kolding ved at lave et ph.d.-projekt om social bæredygtig byudvikling. I projektet har hun blandt andet valgt at undersøge, om hun med design kan gøre Skovparken til et tryggere sted at færdes.
- Jeg har jo gerne villet bruge designmetoder til at undersøge, hvad det er, der er på færde, og en ting er, at jeg undersøger, hvilke designparametre der er afgørende, når vi skal designe det her rum. Ligeledes så undersøger jeg, hvordan man kan bruge design til at fange de her sociale elementer eller friktioner eller energier, som der er på færde i de her rum.
Design styrker samtalerne med beboerne
I forbindelse med det første projekt har hun været inspireret af Gitte Marling, som er lektor ved institut for Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet. Marling har udviklet en metode til at kortlægge og undersøge, hvordan mennesker bruger byen. Anne Corlin har anvendt metoden til at interviewe 14 beboere. Samtidig har hun inddraget design ved at lave bøger med billeder og kort fra Skovparken:
- Og dem brugte jeg som grundlag for at diskutere relationer til og brug af byens rum. Og det, som jeg syntes var interessant, det var, at stort set alle de relaterede sig til byens rum og deres boligområdes rum på baggrund af minder og oplevelser. Der var stort set ikke nogen, som kom med æstetiske eller smagsmæssige grunde til, hvorfor de godt kunne lide et sted. Og det er jo interessant, fordi det understøtter argumentationen omkring, at vi designer for oplevelser og minder og interaktion mellem mennesker og ikke så meget i virkeligheden for æstetikken, forklarer Anne Corlin.
En af beboerne har fotograferet et borde-bænkesæt og forklarer under interviewet, at hun er rigtig glad for at opholde sig ved dem, fordi det er her, hun møder sine naboer, når vejret er godt.
Anne Corlin vurderer, at billederne gjorde det lettere at have en samtale med beboerne, og dermed fik hun indsigt i, at design kan kvalificere og styrke samtaler samt undersøgelser.
Interaktive bænke skaber splid
I et forsøg på at skabe mere tryghed i Skovparken har Anne Corlin i samarbejde med Alexandra Instituttet lavet fire interaktive bænke, hvor beboere fra Skovparken har indtalt deres egne historier fra området. Når man sætter sig på bænken, begynder den at fortælle.
Anne Corlins hensigt med at sætte bænkene op er, at hun vil undersøge, hvordan man kan arbejde med fortællingen og det narrative ved, at man sætter sig på bænkene og får fortællinger fra stedet. Men hun ender med at rette fokus imod noget andet, for efter blot en uge bliver bænkene ødelagt af nogle drenge, der hænger ud ved centeret, hvor bænkene står.
- Og det var jo selvfølgelig i første omgang enormt irriterende, men også meget interessant, fordi det jo netop fortæller noget om, at man bliver nødt til at tage de her ting med ind, når man designer. De oplever det her sted som en del af deres hjem og deres domæne, og så skal jeg jo ikke komme der og stille en bænk, som taler og begynder at fortælle historier, hver gang man sætter sig på den, fortæller Anne Corlin.
Efter hærværket opsøgte hun drengene ved centeret. Hun kom i dialog med dem, og de fortalte, at det var irriterende at høre den samme fortælling igen og igen, og at bænkene begyndte på en ny historie, hver gang de rejste sig og satte sig igen. Bænkene blev stående, fordi drengene og Anne Corlin nåede til enighed om, at de skal slukke klokken 18.00, og samtidig blev der skruet ned for lyden, så man kan snakke, imens de spiller.
Flere mennesker skaber tryghed
Anne Corlin vurderer, at trygheden i Skovparken kun vil øges, hvis flere mennesker tiltrækkes til området. Hun tænker, at man kan gøre det ved at skabe nogle forbindelser på tværs af centerområdet i Skovparken, den gamle bydel i Kolding og Kolding Storcenter:
- Hvis man skal kigge på centerområdet, som jo er der, hvor jeg har fokuseret min analyse, så kan man sige, at det er et enormt interessant sted, fordi det både, som det står nu, er en barriere for interaktion mellem beboerne i boligområdet og også mellem boligområdet og den resterende by, og samtidig er det også det sted, som har et kæmpe potentiale for at kunne koble byen sammen, slutter Anne Corlin.
FAKTA: Projektet er udført i samarbejde med Kolding Kommunes By- og Udviklingsforvaltning og finansieret af Kolding Kommune, Landsbyggefonden og AAB Kolding.
Hør mere om projektet ved at lytte til podcasten og find de øvrige afsnit her
