droneræs over minibyen

Ann-Kathrin Scholtyssek lader kommende droneflyvere slippe legebarnet løs, når de skal lære at navigere fremtidens flyvende objekter.

SWOOOOMMMM… Dronerne er kommet for at blive. Vi kender de snurrende, ubemandede flyvende robotter, tegnet mod en dystopisk sort himmel, fra det store lærred. Men fremtiden er godt i gang, og dronerne løser allerede opgaver i dag. Med kameraer og sensorer flyver de over marker og sender data videre, der gør det muligt at gøde planterne præcist, hvor der er brug for det. Politiet kan overvåge trafikken, skovfolk kan følge bestanden af vildt og tagteknikeren kan undersøge en tagkonstruktion helt tæt på med et lille kamera uden at balancere rundt på høje stiger. Allerede nu letter droner på Island med fast food - og hvem ved, måske bliver alle fremtidens dagligvarer leveret til dørtrinnet med drone. Dronerne giver os mulighed for at se verden på helt nye måder.

Små droner – stor ballade
Ann-Kathrin Scholtyssek hører til dem, der helst vil se dronen nedefra og med sin egen remote control i hænderne. Udover en uddannelse som ingeniør med speciale i interaktionsdesign, en passion for triathlon og nu en kandidatgrad i Design for Play fra Designskolen Kolding, kan hun nemlig flyve drone. Godt nok kun de små af slagsen og uden for bebyggede områder, og det kræver kun et dronetegn. Men til de store basser, der kan være på størrelse med et spisebord og drives af en dieselmotor, skal man have et decideret dronebevis, som er dronernes ’kørekort’. Ann-Kathrin mangler stadig flyvetimer nok til at beviset er i hus, men har taget den teoretiske del på det obligatoriske kursus, der varer tre-fire dage, alt efter hvilken drone, man vil flyve.

Men lige så sjovt eller spændende det er at flyve drone, lige så kedeligt er formen på det kursus, man skal tage for at kvalificere sig til et dronebevis, opdagede Ann-Kathrin.

”Det var tre dage med klassisk røv-til-sæde-undervisning, og en masse power points. Heldigvis fra gode og entusiastiske underviserer, men ikke særligt engagerende. Og slet ikke noget, der stimulerede sanserne,” fortæller hun.

Det vakte interessen hos den nu nybagte kandidat i Design for Play, som derfor designede en alternativ undervisning til kommende droneførere.

Skal vi lege en læring?
”For at sikkerheden er i top, skal man særligt have styr på, hvordan man flyver ind over beboede områder - hvordan er det med afstandene, og hvor langt rækker en sikkerhedszone. Det kan nemlig godt være svært at vurdere. Derfor har jeg bygget en mini-by, som man kan flyve ind over med en lille drone-model på en pind, og installeret en vindmaskine for at simulere blæsevejr af forskellig styrke. Samtidig med at man så ’flyver’ rundt i modellen, trækker man forskellige spillekort med instrukser, øvelser eller spørgsmål. For eksempel om det er ok at flyve henover en have og filme en flok piger. Hvilket de fleste nok godt kan regne svaret ud på,” griner hun.

Men hvordan har voksne mennesker det med at gå i lege-mode? Og hvad er det, at legen kan?

”Jeg arbejder ud fra nogle principper om det, der hedder guided play. Det handler om, at man lærer og oplever meget mere, hvis man selv får lov til at undersøge ting – og det gælder både børn og voksne. Forestil dig, at du får en instruks om at gøre et eller andet. Fint nok. Men så har du kun den ene mulighed, og det indskrænker din læring. Hvis du får lov til at lege, mens du undersøger, så lærer du meget mere om mulighederne og forstår konteksten,” forklarer Ann-Kathrin. ”De fleste elsker faktisk at lege. Men for at være sikker, så testede jeg på min målgruppe, om de var klar på at prøve noget nyt. De var vilde med at være socialt og fysisk aktive i forbindelse med læringen. Så vejen står åben for en meget bedre læring. Og i sidste ende nogle supersikre droneførere!”

Samarbejdspartner: Integra Aviation Academy