Kunsten gør stærk i ånden
Kunstværket er uden titel. Men man skal ikke se længe på de utallige sorte streger på lærredet, før øjet finder en række organiske former. Nogle ligner gopler i bevægelse, andre giver associationer til vind igennem en bunke blade. Ro og uro på samme tid. ’Hans’ værker udstråler en meditativ ro eller indre abstrakt natur,’ står der på et website om kunstneren Hans J. Henriksen, som udover en del aktiviteter i Danmark har udstillet i både Paris og Amsterdam. Egentligt et ret habilt CV for en kunstner. Dykker man lidt mere ned i detaljerne i CV’et, støder man imidlertid på noget, der er ganske særligt for denne kunstner, for flere af udstillingerne er nemlig inden for det, der hedder ’Outsider Art.´
Kunst af dem på kanten
”Outsider Art er kunst, der er skabt af kunstnere uden for det etablerede kunstsystem og uden kunstnerisk uddannelse, og typisk også på kanten af det etablerede, ’normale’ samfund, for kunstnere har ofte en mental diagnose.” Det forklarer Joan Glintborg Vissing, som har arbejdet med begrebet i sit afgangsprojekt inden for kommunikationsdesign fra Designskolen Kolding. Den mest kendte danske eksponent for kunstformen er Louis Marcussen, bedre kendt under navnet Ovartaci, som i løbet af sit liv lavede mere end 1000 værker og i dag regnes for en ganske særlig skikkelse inden for dansk kunst.
Helt så produktive har ingen på Kunstskolen Snurretoppen endnu været. Men det gør ikke Snurretoppen, som er en kunstskole for voksne udviklingshæmmede, mindre relevant for brugerne – og for samfundet for den sags skyld. For skolen er med til at give brugerne en ny, primær identitet som kunstnere i stedet for blot udviklingshæmmede.
”Kunsten er et fælles interessområde for skolens brugere, og den sætter forkus på dét, de kan, i stedet for dét, de ikke kan,” fortæller Joan Glintborg Vissing. ”Her bliver de mødt på lige fod med andre kunstnere og får ros og anerkendelse, og det er med til at opbygge deres selvtillid og uafhængighed.”
Åbne værker
Kunsten er imidlertid relevant for andre end kunstnerne, og det er udgangspunktet for Joan Glintborg Vissings projekt. Til Kulturmødet på Mors har hun kurateret og skabt en interaktiv udstilling af en række af værkerne fra Snurretoppen, herunder Hans J. Henriksens, som udover at være udviklingshæmmet også er blind.
”Udstillingen er opbygget som en klassisk kunstudstilling med indrammede værker ophængt på hvide vægge. Det interaktive består i, at man kan lukke op for værkerne og få et nærmere indblik i mennesket bag. Jeg vil gerne give folk mulighed for at komme nærmere på kunstnerne, for der er en udbredt berøringsangst blandt os i forhold til udviklingshæmmede – vi holder os tilbage i misforstået venlighed og hensyn. Derfor ønsker jeg, at folk ser disse mennesker som kunstnere – fremfor som udviklingshæmmede.”
Politisk budskab
Joan Glintborg Vissing har også en politisk agenda med sit projekt:
”Jeg vil rigtig gerne have, at de politikere, der kommer på Kulturmødet, ser denne udstilling, og forstår, hvad kunsten gør ved mennesker. Helt kynisk er der god velfærdsøkonomi i steder som Snurretoppen, der har eksisteret i 15 år, for brugerne får simpelthen bedre livskvalitet af deres arbejde på skolen. Vi har cirka 10 skoler af den slags i Danmark, det svarer til cirka omtrent 150 pladser – til landets 50.000 udviklingshæmmede. Alle kunne have glæde af flere. Det vil jeg gerne skabe noget opmærksomhed omkring. Og det er jo dét, godt design kan - være med til at forandre verden.”
Samarbejdspartner: Kunstskolen Snurretoppen
