Berørt af affald

Hver dag kasserer vi mere end 2 milliarder tons affald i verden. Men på Museum of Modern Waste bliver en udtjent skuresvamp eller en lille stump haveslange ophøjet til sjældne og smukke artefakter

Forstil dig år 2040. I en ikke så fjern fremtid. En fremtid, hvor genanvendelsen af jordens ressourcer er blevet så raffineret, at affald nu er en sjældenhed – og ikke et udtryk for forbrugersamfundets efterladenskaber. Alle ressourcer er i høj kurs. De drivende plasticøer fisket op af havene og brugt, fortidens enorme bjerge af brugte tekstiler recirkuleret. Skraldespande og affaldscontainere er reduceret til tomme symboler på en fortid af spild og overflod.
I 2040 er affald blevet så værdifuldt og sjældent, at et museum er begyndt at indsamle og udstille det mest interessante, smukke og bevaringsværdige som artefakter. Det museum hedder Museum of Modern Waste.

Skønheden i skraldet
20 år før tid slår Designskolen Kolding dørene op til designprojektet Museum of Modern Waste. Under Milano Design Week 2020 præsenterer Designskolen Kolding MOMW - et museum, hvor affald bliver betragtet på linje med samlinger af sjældne sommerfugle og samtidskunst; som noget værdifuldt vi ophøjer og udstiller, og - vist i en anderledes sammenhæng – kan få deltagernes øjne op for skønheden i det, vi i 2020 kasserer som ubrugeligt.
”At åbne for nysgerrighed er en vigtig drivkraft for handling. Jeg tror på, at det at sanse og opdage de æstetiske dimensioner i affald kan være med til at skabe bæredygtige forandringer for den enkelte og for verden,” siger konceptudvikler Maria Viftrup, der i samarbejde med 10 studerende fra Designskolen Kolding har skabt Museum Of Modern Waste.

Den lilla fjers rejse
En lille stump haveslange, metaltråden fra en champagneprop måske en udtjent skuresvamp eller noget helt fjerde vil i museets åbningstid cirkulere på et transportbånd, indtil en besøgende måske får øje på et stykke affalds særlige skønhed for at tildele det en plads i museets unikke samling. At røre ved og blive berørt af skønheden i en lilla fjer, at forestille hvilken rejse, den har været på, hvem den har mødt undervejs kan ændre vores syn på alt det, vi til dagligt kasserer. Og det er ikke så lidt. Faktisk bliver der ifølge The World Bank hver dag smidt mere end 2 milliarder tons affald verden over – et tal, der bare stiger og stiger.

Indsigt styrker bæredygtigheden
”Så skulle vi ikke begynde at sætte pris på affaldet allerede nu,” spørger Maria Viftrup.
”Hvert eneste stykke affald indeholder en historie om, hvordan ressourcer forarbejdet i en kompleks proces bliver til et produkt, der meget ofte alt for hurtigt har udtjent sit formål og bliver kasseret. Men der gemmer sig jo også smukke og spændende historier om den lille knækkede plastikdims, der – hvis vi får øje på og værdsætter den - kan give os en gejst til at skabe mere bæredygtigt forbrug og produktion. De historier skal de besøgende på MOMW være med til at fortælle”, slutter hun.

MoMW kan opleves i BASE Milano, når Milan Design Week løber af stablen den 21. – 26. april 2020.
Åbningstider: Alle dage 10.00 - 20.00 undtaget søndag, hvor der er åbent 10.00 - 18.00.
Adresse: Ventura Future, Via Tortona 54, Milano
Konceptudvikling: Maria Viftrup Studerende: Aida Montes Rodriguez, Anne Malmmose Bak Sørensen, Ashna Patel, Georgina Louise Norris, Karen Juhl Petersen, Marianne Noer, Runa Eggers Rossau og Sophie Kirkegaard Jensen Visuel identitet: Louis Hørsted Kocmick og Pernille Karlsen
Projektansvarlig: Charlotte Melin
Udstillingsopbygning og -design: Allan Schmidt
Fotograf: Katrine Worsøe
Video: Jens Bo Thomsen


Tak for støtte til Kolding Kommune og Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer