FAQ

Gennem årene har vi svaret på mange af de samme spørgsmål. Derfor har vi som en service samlet de hyppigste her, så du ikke behøver spørge selv.

Questions and Answers

Der er ikke krav til kvotienten på din adgangsgivende eksamen i kvote 2-optagelsesforløbet. Den skal bare være bestået. På kvote 1 optages de ansøgere, der har det højeste eksamensgennemsnit. 

Du kan sagtens søge ind via kvote 1 og kvote 2. Når du søger ind via kvote 2, søger du også automatisk ind via kvote 1, såfremt du har en adgangsgivende eksamen. Husk at fristen for at søge via kvote 2 er den 15. marts kl. 12.00. Vær opmærksom på, at du ikke kan vælge forskellige studieretninger på kvote 1 og kvote 2 - det skal være den samme studieretning.

Hvis du søger ind via kvote 1, skal du ikke til optagelsesprøve, og du skal heller ikke indsende portfolio og CV. Du bliver vurderet udelukkende på dit karaktergennemsnit fra en adgangsgivende eksamen.

Følgende eksaminer er adgangsgivende:

  • STX - Studentereksamen 
  • HF - Højere forberedelseseksamen 
  • HHX Højere handelseksamen 
  • HTX - Højere teknisk eksamen
  • EUX - Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse 
  • Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A. P. Møller Skolen
  • Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF)
  • Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB), Option Internationale du Baccalauréat (OIB) og dansk-tysk studentereksamen (DIAP)
  • Udenlandsk eksamen m.v., som Styrelsen for Videregående Uddannelser har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen

Dispensationsansøgning?
Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, skal du søge om dispensation til at følge optagelsesforløbet til kvote 2. Får du dispensation, betyder det, at du kan følge optagelsesforløbet på lige fod med de andre ansøgere. Får du ikke dispensation, kan du ikke komme i betragtning til en studieplads.

Læs mere her

Stadig i tvivl om din eksamen er adgangsgivende? Du kan slå din udenlandske eksamen op i eksamenshåndbogen eller kontakt studieadministrationen

Selvom du først består din adgangsgivende eksamen til sommer, skal du stadig søge ind via optagelse.dk til fristen d. 15. marts kl. 12 for kvote 2 (5. juli kl. 12 for kvote 1). Når du så har bestået din eksamen til sommer, skal du senest d. 5. juli kl. 12.00 eftersende dokumentation for, at du har bestået din adgangsgivende eksamen.

En dispensation gælder dét år, du har fået dispensation, og de følgende to år. Du skal altså ikke lave en ny ansøgning hvert år. Det vil sige, at hvis du har fået dispensation fra adgangsgrundlaget i 2022 eller 2023, så gælder denne stadig til ansøgning i 2024. Du skal derfor kun søge ind via optagelse.dk. Du skal afmærke "Intet adgangsgrundlag", efterfølgende kan du afmærke, at du har en dispensation. Du skal nu angive et journalnummer. Journalnummeret til din dispensationsansøgning på Designskolen Kolding er dit cpr-nr.

Du kan ikke søge dispensation fra den adgangsgivende eksamen, hvis du søger ind via kvote 1.

Nordiske ansøgere (Sverige, Norge, Island og Finland) kan søge ind på samme vilkår som danske ansøgere.
Du søger ind via optagelse.dk uden dansk CPR-nr. Følg optagelsesguiden fra Designskolen Kolding.
For at være berettiget til at søge optagelse på en uddannelse, skal du have bestået en adgangsgivende eksamen.

  • Sverige: en 3-årig gymnasieuddannelse eller tilsvarende.
  • Norge: opnået generel studiekompetence ved en 3-årig studentereksamen fra videregående skole eller tilsvarende.
  • Island: en 4-årig studentsprof med mindst 140 einingar eller tilsvarende
  • Finland: både Ylioppilastutkintotodistus / studentexamensbetyg og lukion päättötodistustus / avgångsbetyg från gymnasiet

Nordiske ansøgere, der behersker dansk, svensk eller norsk er undtaget fra sprogkravet.

Bemærk at ansøgningsfristen for nordiske ansøgere er 15. marts kl. 12.00 for både kvote 1 og kvote 2.

Læs mere under Har jeg en adgangsgivende eksamen?

Bemærk at ansøgningsfristen for udenlandske ansøgere er 15. marts kl. 12.00 for både kvote 1 og kvote 2.

Du vil senest 21. marts 2024 modtage en aktiveringsmail fra vores digitale afleveringssystem Wiseflow. Derefter vil du modtage endnu en besked fra Wiseflow med link til aflevering af portfolio og CV. Bemærk at de to mails ikke nødvendigvis kommer lige efter hinanden. Der kan gå op til en dag fra du modtager aktiveringsmailen til du modtager mailen med link til upload. Husk at gemme din aktiveringsmail, og husk at holde øje med dit spamfilter.

Den praktiske prøve finder sted den 13. og 14. april 2024. Du vil blive stillet opgaverne til prøven online og skal så arbejde på prøven derhjemme (eller hvor du nu ellers ønsker at arbejde). Er du forhindret i at deltage i weekenden grundet sygdom, bedes du kontakte os, så vi kan finde en løsning sammen med dig.

Hvis du laver et godt portfolio og gennemfører den praktiske prøve med et godt resultat, inviterer vi dig til samtale. Samtalen foregår i Kolding.

Designskolen Kolding har desværre færre pladser, end der er ansøgere, der har bestået optagelsesforløbet. Derfor er det kun de kvote2- ansøgere, der har opnået den højeste score ved optagelsesforløbet, der bliver tilbudt en studieplads.

Mandag den 19. august og onsdag den 21. august 2024 er der i tidsrummet 9.00-15.00 mulighed for at ringe til prorektor Lone Dalsgaard på tlf. 20 29 07 89 for overordnet feedback på optagelsesforløbet, til dem der ikke er blevet optaget.

Hvis du har søgt ind via både kvote 1 og kvote 2, men ikke er gået videre fra optagelsesforløbet til kvote 2, har dette ikke indvirkning på din kvote 1-ansøgning. Her bliver du udelukkende vurderet på dit karaktergennemsnit – og vi kigger IKKE på, hvordan du har klaret dig i optagelsesforløbet til kvote 2.

Hos os kan du altid komme til online-samtale.

Udenlandske ansøgere, der ikke har dansk i den adgangsgivende eksamen, skal bestå en prøve i dansk. Nordiske ansøgere, der behersker dansk, svensk eller norsk eller udenlandske ansøgere som har dansk statsborgerskab er undtaget fra denne bestemmelse.
Designskolen Kolding godkender Studieprøven i Dansk som 2. sprog (før 2004 hed den Danskprøve 2). Man skal have bestået prøven i alle discipliner.
Hvis du ved ansøgningsfristen er meldt til Studieprøven, men endnu ikke har bestået skal du senest d. 5. juli kl. 12:00 indsende dokumentation for bestået prøve.

Designskolen Kolding har afsat et lille antal standby-pladser (ventelistepladser), som du kan ansøge om, når du søger om optagelse på skolen.
Standby-pladserne gives til de ansøgere, hvis optagelsesscore (kvote 2) eller karaktergennemsnit (kvote 1) lige præcist ikke rækker til optag. Hvis en optaget ansøger springer fra tilbydes studiepladsen til den ansøger, der har fået tildelt en standby-plads.
Hvis du får en standby-plads, men ikke får tilbudt en studieplads, bliver din standby-plads automatisk til et tilsagn om studieplads det efterfølgende studieår til den uddannelse og studieretning, du har søgt. Du skal dog stadig søge om optagelse i det efterfølgende studieår. 
Du søger om en standby-plads, når du udfylder din online KOT-ansøgning. Du kan altså ikke udelukkende søge en standby-plads.
Hvis du har fået en standby-plads, får du en mail fra os den 28. juli, og du skal være klar til at acceptere tilbuddet om en ledig studieplads helt frem til d. 8. august 2024.

Hvis du takker nej til en standby-plads, mister du pladsen, og du ryger ud af både standby- og optagelsessystemet.
Vær opmærksom på, at det betyder, at hvis du får tilbudt en standby-plads med tilsagn om opstart til næste studieår, så bliver du IKKE tilbudt studieplads på nogen af dine lavere prioriteter i dette studieår.

Studieretning er den toning af bacheloruddannelsen, du gerne vil følge. På Designskolen Kolding kan du vælge mellem disse studieretninger:

Accessory design
Beklædningsdesign
Industrielt design
Kommunikationsdesign
Tekstildesign

Der er fælles optagelse på industrielt design og accessory design og fælles undervisning det første semester. Derefter vælger du, i hvilken retning du gerne vil gå.

Man får altid kun ét svar d. 28. juli, uanset hvor mange uddannelser man har søgt ind på. Designskolen Kolding sender en mail til de ansøgere, som vi tilbyder en studieplads eller en standby-plads. Øvrige ansøgere får enten besked fra en anden uddannelse, man er blevet optaget på, eller også får man et samlet afslag fra Den Koordinerede Tilmelding, hvis man ikke er optaget på nogen uddannelse.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer