Avantgarde på Børsen

Modeshowet Future of Fashion vakte stor interesse i modebranchen

Dimittenderne fra Designskolen Kolding og Kunstakademiets Designskole fremviste deres afgangskollektioner i Børsens smukke sal, som var fyldt til bristepunktet, da modeshowet Future of Fashion løb af stablen dagen før modeugens officielle start i august. Tilskuerne sad helt ude på stolekanten for at se de nye designeres inputs til modeindustrien. Fra branchen var flere fra kendte brands til stede bl.a. Henrik Vibskov, Barbara I Gongini, Belsac, By Malene Birger og Shoe the Bear.

Designskolen Koldings fagleder for mode, Nadine Möllenkamp, synes, at det i år skinnede tydeligt igennem, at uddannelsen på Designskolen Kolding i stadig højere grad fokuserer på User-Centered Design og dermed slutbrugerens oplevelse af designet.

- I den forstand er kollektionerne lidt mere afdæmpede, men ikke på en negativ måde. Der har bare været forskellige fokusområder, hvor Designskolen Kolding har valgt at fokuserer på, hvordan man kan ændre modeindustrien og særligt ved hjælp af User-Centered Design, forklarer Nadine Möllenkamp

Blandt de nye designere er der et ønske om at ændre den køb-og-smid-væk kultur, der har været dominerende i industrien i mange år, og mange har derfor haft fokus på bæredygtighed – et fokus, som afspejler sig i deres kollektioner, som er både nytænkende og anderledes.

Kolding er mere avantgarde
Grundlæggeren af Shoe the Bear, Thomas Frederiksen, deltog også i showet, både som mentor og støtter af arrangementet og talentudviklingen. Han konstaterer, at skolerne på hver deres måde yder bidrag til modebranchen.

”Det er skønt at se divergensen mellem de to skoler, og selvom begge skoler er fra Danmark, er der stor forskel på Kolding og København – en forskel, der er tydelig, når man ser de to shows i forlængelse af hinanden. Kolding er mere avantgarde”, siger Thomas Frederiksen til fashionforum.dk

Uanset forskellen imellem de to designskoler hersker der stor enighed blandt modebranchens folk om, at de nyudklækkede designere giver branchen et friskt pust.

”Niveauet her til aften var højt. Men de danske designskoler skal også kunne matche de internationale spillere som for eksempel Central Saint Martins. Og det synes jeg, at de kan,” siger Merete Moesgaard, HR Manager hos By Malene Birger, til fashionforum.dk

Efter endt show pakkede designerne kollektionerne og rykkede ind i Bella Center, hvor Future of Fashion havde fået en 100 m2 stor stand på CIFF. De unge designere udstillede side om side i håbet om at tiltrække opmærksomhed fra resten af modeindustrien. Der var en bred interesse. Det oplevede den nyuddannede designer Liselotte Hornstrup fra Designskolen Kolding.

”Det har været meget positivt. Der har været rigtig fin interesse, og jeg har talt med både italienere, nordmænd og folk fra New York og Ringkøbing. Folk har bare været glade for at se noget andet”, siger Liselotte Hornstrup til fashionforum.dk

Modeugen bød på endnu en opvisning af Designskolen Kolding. BA-dimittenderne havde givet kreativiteten frit spil, da de præsenterede et selvstændigt modeshow på Københavns Hovedbibliotek. Her viste de 15 kollektioner, som hverken var styret af restriktioner og konventioner. Før, under og efter showet blev der holdt morgenfest med morgendrinks og der var tid til en snak med bachelorerne backstage.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer