At fange fremtiden og handle i dag

Syv virksomheder i fremtidsworkshop på designskolen Kolding.

- Det, vi lærte sidste år, er forældet i år. De systemer, vi har, er for langsomme i en verden, hvor der hele tiden er spillere, der hurtigt kan rykke foran dig. Vi må skabe systemer, der er mere omstillingsparate.

- Man skal ikke være bange for at udkonkurrere sig selv, som Kodak var – og gik fallit på.

- Vi skal tage udgangspunkt i kundernes behov frem for teknikken.

- Vi skal tættere på kunderne. Vi skal sælge ydelser frem for produkter.

Det var fire bud på, hvad deltagerne tog med hjem efter en fremtidsworkshop i Bæredygtige Forstyrrrelser og Bæredygtigt Velfærd på Designskolen i Kolding. Og buddene blev ikke bare hængende i luften. De blev noteret ned og skal fremadrettet være en del af det fortsatte arbejde i de enkelte virksomheder.

De godt 30 deltagere fra syv virksomheder var igennem et intenst forløb med introduktion til designprocessen, oplæg ved rektor Elsebeth Gerner Nielsen om, hvad design er, og et timelangt foredrag ved Institut for Fremtidsforsknings direktør Claus Kjeldsen om ”20 tendenser i fremtiden”. Deltagerne fortalte desuden de øvrige deltagere om deres arbejde med – og hidtidige udbytte af – at være med i hhv. Bæredygtige Forstyrrelser og Bæredygtigt Velfærd.

- Det ville vi gerne ha’ haft mere tid til, lød det i en afsluttende snak om dagen. – Pludseligt kom der nye benspænd, som jeg gerne ville have haft meget mere tid til at drøfte med dem, der så nye vinkler på os, sagde udviklingschef Merete Erenskjold Kristensen fra Viking Life-Saving Equipment.

Alle fik lejligheden til selv at bruge nogle af designtænkningens metoder. Udviklingschef Mette Mikkelsen introducerede metoder til at lave fremtidsscenarier, så deltagerne fik en smagsprøve på, hvordan man meget hurtigt kan identificere forretningsmetoder på tværs af sektorer og umiddelbare forretningsområder.

De syv deltagende virksomheder var:

Viking Life Saving Equipment
www.viking-life.com

SAC
www.sac.dk

Hørkram
www.hoka.dk

Easyfood
www.easyfood.dk

Falck Hjælpemidler
www.falckhm.dk

Bekey
www.bekey.dk

E-mergency
www.e-mergency.dk

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer