Design i praksis hitter

Ledere blev klogere på fremtidsscenarier og nye trends

Et fuldtegnet hold af ledere fra syddanske virksomheder fandt torsdag den 8. september vej til Designskolen Kolding for at blive klogere på nyeste forskning og praksis af design. Dagen startede med oplæg fra fremtidsforsker Henrik Good Hovgaard, der på metaforisk vis opfordrede deltagerne til at følge strømmen ved at eksemplificere med et fotografi af Choluteca Broen i Honduras. Et imponerende stykke ingeniørkunst, som modstod Hurricanen Mitch. Det gjorde floden under den ikke – eller rettere: Den flyttede sig bare, så broen, da stormen havde lagt sig, stod på land og floden flød ved siden af den.

- Det, I skal lære, er at være parate til at flytte jer derned, hvor vandet er, lød det fra Henrik Hovgaard.

Alle havde på forhånd indsendt forslag til de trends, de ser – imponerende gode, kvitterede Henrik Hovgaard – og med udgangspunkt i bl.a. dem drøftede alle senere de trends og game changers, de kan se. - Hvad skal vi mestre for at klare os? var grundspørgsmålet, som de enkelte besvarede og fik reaktioner fra andre deltagere på. Bagefter havde en enkelt en kommentar til øvelsen.

– Det mest overraskende var, hvor vigtigt det er at se bevægelserne i vandet, så vi kan reagere hurtigt.

For nogle af deltagerne var det afslutningen på et forløb, for andre var det ”første skoledag.” Lederne på kurset ”Design i praksis for ledere” startede et forløb over fem workshops, mens 3 af de virksomheder, der arbejder med Bæredygtig Fremgang, afsluttede et forløb med bl.a. at videregive den vigtigste viden, de havde fået, til de nye fire hold.

Stor interesse for designtænkning
Hos efteruddannelsesleder Mikael Sorknæs er der stor begejstring. Interessen for dagens seminar har nemlig været så stor, at han besluttede at oprette endnu et hold.

- Egentlig skulle vi kun have kørt to hold, men pladserne forsvandt hurtigt og folk måtte på venteliste. Derfor oprettede vi endnu et hold. Mikael tilføjer, at ”Design i praksis” for ledere blot er et ud af mange tilbud, der bliver udbudt fremover.

Seminaret er udbudt af designklyngen D2i – Design to innovate, der bl.a. samarbejder med Designskolen Kolding.

Seminariet er støttet af EU og Syddansk Vækstforum – Region Syddanmark.

Virksomheder
Neets, Kaiser Domino, Boliggruppen, Nordgourmet, Originalen, Pay4IT, Site Tech Webudvikling, RCogM, Tommerup Elektronik A/S Specifik APS, Klingspor, Livingly, Isabella, Danish Connection, Fiberpartner, Sønderjysk Landboforening, Syddansk Kvæg, LeanEco, UC Syd, Quilts of Denmark, Zebicon, Pieter Mouritsen, Living IT Lab, Heiko Stumbeck, Agitek, Fip Aps, Regnskab og Administration, Anders Eg Aps og Carlottas Village, Dykon, PlusPack, LauRie, Lars Larsen Watches, Peter Larsen Kaffe, Isabella og Troldtekt

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer