Det nye er phygitalt

Chefredaktøren for FRAME roser studerende fra Designskolen Kolding, der har udstillet i Milano i krydsfeltet mellem den fysiske og digitale

”Det er et virkelig enestående arbejde.”
Grundlæggeren af og chefredaktør for det internationalt anerkendte designmagasin FRAME, Robert Thiemann, er ualmindeligt begejstret for studieprojektet ”Abstract_”, skabt af de tre studerende fra Designskolen Kolding, modedesigner Julie Helles Eriksen, interaktionsdesigner Bjørn Karmann og tekstildesigner Kristine Boesen.
'Abstract_' er et bachelorprojekt og viser, hvordan det er muligt med digital teknologi at designe personligt beklædning ved hjælp af et interaktivt computerprogram, der transformerer ansigtsudtryk og historier til personlige mønstre.
- Normalt fungerer den slags kun som koncepter, men dette projekt fungerer i virkeligheden. Det kunne jeg godt lide. Jeg har set mange projekter, som arbejder med fortolkning af personligheden – men ikke et projekt, der gør det så konkret som i dette tilfælde, siger Robert Thiemann.

Udstiller i Milano
Det er baggrunden for, at FRAME valgte at tage de tre studerendes projekt med på designmagasinets udstilling, ”What’s the Matter – Design for a phygital world”, der netop er blevet vist ved Milan Design Week 2016.

- Temaet for udstillingen er Phygital – en kombination af den digitale og fysiske verden, som vi ønsker at udfordre. De studerende kombinerer den fysiske og den digitale verden. Helt konkret undersøger de, hvordan man kan anvende det digitale til at udtrykke livet på et fysisk stadie. Dette gør det muligt at reflektere ens personlighed i noget, som man rent faktisk kan bære. Det er ikke abstrakt, det er virkeligt funktionelt, noget man rent faktisk kan tage på. Derfor er det for os at se et virkelig enestående arbejde, fastslår Robert Thiemann.

Hvorfor temaet Phygital i år?
- Fordi vi føler at det er et tema, som lige nu er mest interessant i designverden og i verden som helhed. Og vi føler os kaldet til at adressere dette tema i Milano, fordi Milano, som jeg opfatter det, er analogt. Omkring 95 % af udstillingerne er fysiske produkter til trods for, at vi lever i et samfund, hvor alt bliver digitalt med ekspresfart. Vi har været igennem en periode, hvor vi har kigget tilbage og genopfundet traditioner og håndværket. Der har været en æra af hipster og nostalgi. Men inden for de seneste par år er vi begyndt at se fremad igen og eksperimenterer med den ny teknologi for at undersøge, hvordan vi kan bruge den til at forbedre livet.

Hvordan kan vi forbedre livet med teknologi?
Det er det store spørgsmål for design nu om dage. At give form og mening til ny teknologi. Og det vi ser her er alle mulige måder at adressere det tema. Vi har analoge produkter med digital æstetik, cross overs, fysiske produkter som du kan interagere med takket være den digitale teknologi og til sidst 100 % procent digitale projekter, som ser analoge ud. Kort sagt – vi har alle former for kombinationer inden for produktdesign, animation og mode.

Ser du muligheder for Abstract i fremtiden?
- Ja, 100 %. Det ville være alle tiders hvis en større virksomhed f.eks. H&M eller ZARA ville tage denne tilgang til mode til sig og gøre det tilgængelig for alle.

Er det også udstillingens opgave?
Vi vil udbrede opmærksomheden på mulighederne til dette specifikke tema, og især her i Milano hvor det ser ud til at være fraværende. Men vi ser det ikke som vores opgave at sige til industrien ”hej, kom og se dette projekt”. Hvis vi kan være en hjælp, vil vi meget gerne det. Og den største hjælp, vi kan give disse designere, er at vise deres projekter her i Milano, til et publikum som er interesseret i design, udvikling og nye trends.

Har I fået nogle reaktioner på udstillingen?
- Ja, hovedsageligt meget positive reaktioner. Folk siger at det nøjagtigt er det tema der er i spil for øjeblikket og at alle projekterne komplementerer hinanden og giver en sammenhængende identitet. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for at høre. Hvad med næste år? Vil du være her igen? Ja. I år er første gang, men vi oplever, at det er succesfuldt. Næste år fylder vi 20 år, så vi føler vi skal gøre det endnu større her i Milano.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer