Elsebeth prædikede i Sdr. Stenderup

Designskolen Koldings rektor gik på prædikestolen med en tale om at turde være virkelighedsfjern.

- Lad os bruge den kraft, som mere end noget andet gør os til mennesker, og det er forestillingskraften.

Således lød opfordringen fra Designskolens Koldings rektor Elsebeth Gerner Nielsen, da hun for nyligt talte på prædikestolen i Sdr. Stenderup Kirke om, hvordan design kan være med til at gøre verden mere meningsfuld igennem formgivning.

Læs her Elsebeths prædiken:

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt, højt over bjergene, knejsende over højene. Alle folkeslag skal strømme dertil, talrige folk skal drage af sted og sige: »Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem.« Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Jakobs hus, kom, lad os vandre i Herrens lys. Es 2,2-5.

1800 milliarder dollars (98000 milliarder kroner) bruger verden årligt på militæret. For disse penge kunne der sikres skolegang til de 58 millioner børn, som i dag ikke går i skole. Eller de 870 millioner mennesker, der falder sultne i søvn, kunne mættes. Vi kunne redde verden fra elendighed. De millioner af flygtninge, som i øjeblikket strømmer rundt i verden, og som er uønsket overalt, kunne leve trygt i deres eget land med deres familie.

Derfor er det et endog opløftende scenarie, som Esajas formidler i dagens tekst: ”De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Jakobs hus, kom, lad os vandre i Herrens lys”.

Prøv og luk øjnene og forestil Jer den verden, som Esajas her maler frem. Imagine – som John Lennon synger.

En verden, hvor politikerne ikke behøver at bruge tid på, hvilke lobbyister de skal lytte til, når det gælder indkøb af nye fly til militæret. Eller hvor partierne ikke behøvede at kriges om, hvem der kan skræmme flest flygtninge væk fra landet, hvor få i øvrigt har for meget og færre for lidt.

Salmedigteren Jens Rosendahl har også forestillet sig en anden verden ..ja, set det. I salme 28 skriver han:

De dybeste lag i mit hjerte
har set et forklarelsens land,
hvor alt var et fuldkomment billed,
og lykken var evig og sand,
men kun som et glimt,
som en lysning,
der strøg over marker og vand.
I strejf lå mit landskab forklaret
som livets og kærligheds land.

Ren utopi kan vi også vælge at tænke.

Kors hvor er Jens Rosendahl, Esajas og Vor Herre dog naive.

Ja, det er de, hvis vi holder os til virkeligheden og mener, at virkeligheden og det konkrete er det eneste, som vi bør forholde os til. Men hvorfor kun beskæftige sig med virkeligheden, når den er så grusom som tilfældet er? Hvorfor bare forholde sig til en virkelighed, hvor der bygges mure og opstilles pigtrådshegn som aldrig før?

Vi kunne også vælge en helt anden vej – nemlig at bruge den kraft, som mere end noget andet gør os til mennesker, og det er forestillingskraften. I modsætning til dyret kan mennesket forestille sig noget, der ikke eksisterer. Noget, der ikke er virkelighed. Eller rettere noget, der endnu ikke er virkelighed, men som kunne blive det. Vi mennesker kan drømme. Vi kan fantasere. Vi kan male fremtiden frem. Vi kan skabe utopier.

I modsætning til dyrene behøver vi ikke at være i instinkternes vold. Eller sagt på en måde: Vi er født frie.

Det, Esajas opfordrer os til i dagens tekst, er at bruge vores frihed, bruge vores forestillingskraft til at skabe en verden, som er bedre. Vi opfordres til at drømme en anden verden frem.

Det er ikke nemt. Siden modernitetens fødsel er der nemlig blevet set temmelig skævt til drømmerne. Det moderne samfund har sat sin lid til det rationelle menneske, til fornuften og tyngdekraften. Det drømmende og fantasifulde mennesker er blevet forvist til kunsten og kirken. Ingeniøren og økonomen har haft det afgørende ord – på bekostning af teologen og kunstneren. Og designeren har jeg lyst til at tilføje.

Verdens gang er blevet styret af dem, som mener, at man stort set skal holde sig til virkeligheden.

Min opfordring skal være – med Esajas - at gøre præcis det modsatte. Lad os bruge vores fantastiske kraft som menneske –vores forestillingskraft – til at skabe nye produkter, systemer, utopier, alternativer. Lad os springe ud af de selvskabte fængsler. Lad os bruge vores medfødte frihed til fordel for en verden, som aldrig er tilfreds med en udvikling, som blot er en mekanisk fremskrivning af den virkelighed, vi kender.

Det har vi nogen, som fantastiske til. Nogle af dem studerer og arbejder på Designskolen Kolding, hvor jeg har mit daglige virke. Her er forestillingskraften det vigtigste råstof. Takket været vore studerendes fremragende evne til at forestille sig ting, services og systemer, som ikke er, bliver der udviklet nyt, der som oftest bidrager til et bedre liv.

Lad mig nævne et par eksempler: For nogle år siden inviterede en institution for psykisk og fysisk udviklingshæmmede, Skansebakken, os til at prøve at finde ud af, hvordan flere mennesker kunne få lyst til at få deres gang på Skansebakken. Vi fandt ud af, at det drejede sig om at få personalet til at se deres opgave på en ny måde: De skulle hjælpe med at få Skansebakken til at virke gæstfri og til at skabe gode relationer mellem deres borgere og de mennesker, der kom udefra, frem for alene at være fokuseret på den enkelte klients behov. Samtidig designede vi en lukket facebookprofil til den enkelte borger, så fremmede hurtigt kunne sætte sig ind i, hvem de var sammen med.

Det lykkedes over al forventning at få flere gæster ind på institutionen. Vi fik nemlig Skansebakkens personale til at bruge deres forestillingskraft. Fik dem til at se bort fra den virkelighed, de var i. Pludselig kunne de se en masse muligheder, de ikke før havde kunnet få øje på.

Meget af det design, vi laver i dag, handler om at styrke borgere og brugeres egen forestillingskraft. Om at få dem til at drømme og dermed være kreative. Somme tider formulerer vi det på den måde, at vi designer forestillingskraft.

Det gør vi også en gang imellem ved at sætte vore studerende til decideret at designe noget, som er meget virkelighedsfjernt. Vi kalder det radikalt design. Det gør vi, fordi vi ved, at det er den måde, der kan skabes ny virkelighed på, men også nye kæmpe salgssuccesser på den lange bane. Et år bad vi f.eks. de studerende om at læse Kaspar Collings bog: Mount Kopenhagen, som beskriver en utopi: København har fået kæmpe bjerg, hvor der udvikles nogle helt nye fællesskaber. De studerende fik til at opgave at designe services og produkter, som havde deres udspring i den utopi – med det formål at forsøge at bygge bro mellem virkelighed og utopi. Det interessante er, at i dag er Bjarke Ingels og Big i gang med at bygge et bjerg eller rettere en skibakke som en del af forbrændingsanlæg på Amager. Vor tids tempelbjerg. Utopier kan inspirere virkeligheden og fremtiden.

Det er drømmene og forestillingskraften - altså det, der konstituerer det menneskelige - som kan bevæge vor verden til noget bedre. Hvis mange nok deler den samme drøm, er der stor chance for, at den bliver til virkelighed.

I første Mosesbog hedder det: Og Gud skabte mennesket i sit billede.

Gud forestillede sig, hvordan mennesket skulle se ud og skabte det med den evne, Gud selv har: Evnen til at skabe billeder. Evnen til at drømme. Evnen til at se det, der ikke er, herunder en verden, hvor vi lever i fred med hinanden. Hvor våben bliver omsmeltet til vingårdsknive.

Slip drømmene fri. Med John Lennon:

”You may say I`m a dreamer
But I`m not the only one
I hope someday you´ll join us
And the world will live as one”

Amen.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.