En dag i fordomsmaskinen

 aflivede en masse rygter

Børn i 6. klasse, lærere og designere arbejder på at ryste beboerne i Ådal, Fourfeldt og Sædding sammen.

Gymnastiksalen ved Ådalskolen i Esbjerg har for et par dage været omdannet til en fordomsmaskine, og i maskinen har Esbjerg Kommune puttet 6. klasserne fra Ådalskolen og Fourfeldtskolen, nogle af deres lærere og designere fra Designskolen Kolding. Maskinen viste sig at virke: Fordommene blev færre – dem på den anden skolen er ikke, som rygterne havde sagt – og maskinen duede også til at få skabt bud på fællesskaber, der kan gøre Sædding, Fourfeldt og Ådal til et rarere sted at bo.

Baggrunden for projektet er, at eleverne på de to skoler skal sluses sammen på den ene skole fra næste skoleår, og at fordommene har været så massive, at det havde skabt stor uro. Esbjerg Kommune har derfor bedt Designskolen Kolding arbejde med børnene og lokalsamfundet sådan, at de rystes sammen – og fordomsmaskinen er ét af mange initiativer.

I forløbet med 6. klasserne blev der også sat fokus på, hvad der skal til i lokalområdet, for at der kan skabes nye fællesskaber. Ideerne var mange, og et gennemgående træk var, at børnene sagde, de skulle have lært hinanden at kende meget før. De foreslog, at man allerede fra måske 4. klasse kunne lade klasser overnatte sammen på skolen med spøgelsesture i kælderen med lommelygter. De ser også muligheder i at lade hallen være åben efter skoletid, fælles udflugter, fælles skolefester, en café for unge, en biografklub, hvor man kunne se gyserfilm sammen, en motionsklub og indendørs fodboldturnering. De har også mange forslag til, hvordan man kan få det bedre i hele lokalsamfundet. En skaterbane, fx, ville være et godt samlingssted, det samme ville en multibane ved Sæddingcentret og en cafe.

Pengene kunne komme fra teater og koncerter
Cafeen kom også i spil, da designerne Laila Grøn Truelsen og Joan Pedersen drøftede med de unge, hvordan man kan få disse ting til området. Deres første forslag – at bede kommunen gøre noget – blev nemlig ikke accepteret, og her kom cafeen ind. Her kunne man fx lave limonade og bage kage og sælge og bruge overskuddet på det, børnene ønsker sig.

-Vi kunne sælge vores ting på loppemarkedet, lød et andet bud – og et tredje: Vi kunne opføre teaterstykker og arrangere koncerter og sælge billetterne til de voksne. En sagde: Vi kunne kæmpe for det og få frivillige voksne til at hjælpe os. Ja, sagde en: Måske kunne vi prøve at gå til Lokalrådet .. Forslagene fik en af deres lærere, Thor Dinesen, til at fortælle dem, at der er en stærk tradition i området for at samle ind.

– Jeres bedsteforældre samlede sammen til Guldagercentret og til vores lokale sportsklub, SGI, som I alle sammen kender, sagde han. En kort evaluering af dagen viste ikke blot, at fordommene var blevet færre, men også, at det havde været en god dag. Bedre end en almindelig skoledag.

Thor Dinesen, lærer, Fourfeldtskolen:
Med projektet har Esbjerg Kommune givet os alle tiders chance for at få skoleklasserne lagt sammen på en ordentlig måde. Eleverne har lært hinanden at kende på kryds og tværs – fordi de hele tiden er blevet tvunget til at arbejde sammen med nye – og vi lærere har fået en bedre baggrund for at danne de nye klasser. Eleverne har fået et stort råderum til at udtale sig, og så håber jeg bare, de gode ideer bliver taget imod. Og så har vi aflivet en fordom, nemlig den at mange elever sammen ikke kan sidde stille. Det kan de.

Pia Plantener Møller, lærer, Ådalskolen: Det er tydeligt, at eleverne er meget opmærksomme på, at ting koster, og at der ikke er mange penge at gøre godt med. Når vi i dag bad dem tænke ud af boksen, sagde de: Jamen Pia.. er der råd til det ? Jeg vil tage det op med min klasse og opfordre dem til at tænke ud af boksen, gå i gang. Så må vi se, hvad det bliver til. Det ville være synd, hvis denne store økonomiske bevidsthed og ansvarlighed hæmmede deres fantasi.

Kontakt
Designer, projektleder Laila Grøn Truelsen, designskolen Kolding på lgt@dskd.dk