'FRAMET' i Milano

Tre studerende fra Designskolen Kolding udtaget til at udstille på verdens førende designmesse.

For første gang nogensinde kuraterer det anerkendte hollandske magasin FRAME en udstilling, når Milan Design Week 2016 løber af staben i næste uge. Bag ordene ”What’s the Matter – Design for a phygital world” kommer man til at opleve og udforske projekter og værker, der både stimulerer og snyder sanserne - en demonstration af en fremtid, hvor den fysiske og digitale verden smelter så meget sammen, at det bliver svært at adskille dem fra hinanden.

Modedesigner Julie Helles Eriksen, interaktionsdesigner Bjørn Karmann og tekstildesigner Kristine Boesen viser netop med deres studieprojekt 'Abstract_', hvordan man med digital teknologi kan muliggøre det at designe klæder efter mål igennem et interaktivt interface, der bogstaveligt transformerer ansigtsudtryk og historier til personlige mønstre. Og historierne er mangfoldige. Et mønster er baseret på Pink Floyds klassiker ”Wish you were here”. Et andet på et brev til en veninde. Et tredje på bedstemors jordbærkage. Teksten man kobler til sit mønster kan altså være alt lige fra en yndlingsopskrift til et brev eller en sang, man holder ekstraordinært af. På den måde skaber man en særlig personlig og bæredygtig forbindelse til tøjet, fordi man med en stærkere følelsesmæssig tilknytning til produktet, vil passe bedre på det og beholde det længere.

Følg med, når Julie, Bjørn og Kristine overtager Designskolens sociale platforme og rappoterer fra Milano på Instagram og Twitter i løbet af ugen. Del gerne med hashtags #framewtm #frameexpo.

What’s the Matter kan opleves i La Posteria som ligger i Milanos Brea-distrikt og udstilles fra d. 12- - 17. april kl. 11 – 20.
Adresse: Via Giuseppe Sacchi 7 20121 Milan, Italy.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer