Green Change Agents

Nye forandringsagenter klar til at hjælpe virksomheder med at blive grønnere

Green Network Vejle og Designskolen Kolding er nu klar til at sende sit andet hold grønne forandringsagenter ud i verden. De ti agenter har alle en videregående uddannelse som basis for forløbet, der gør dem i stand til at sætte fokus på grøn omstilling i små og store virksomheder.

I forløbet har de fået viden om en hel række emner inden for grøn omstilling herunder affaldshåndtering, genanvendelse, minimering af ressourceforbrug og CO2-udledning, grønne industrisymbioser, minimering af emissioner, madspild og miljølovgivning.

Derudover har de - med udgangspunkt Designskolen Koldings udviklingsmodel og designtænkningsbegrebet - fået introduktion til en række værktøjer og redskaber med henblik på at kunne varetage forandringsprocesser og spotte nye muligheder for virksomhederne.

Fra energiingeniør til etnologi
Niveauet blandt de kommende agenter har været højt, og deltagernes uddannelsesmæssige baggrund spænder denne gang vidt - fra energiingeniør, geofysik og geografi til etnologi og ernæring og sundhed, og der ligger derfor potentielt rigtig mange spændende virksomhedspraktikker på bagkant af forløbet, hvoraf en del allerede er kommet i hus.

Du kan finde de nye agenter og deres CV her:
http://greenchangeagents.dk/nuvaerende-agenter/

Vil I ha’ hjælp af en grøn agent ?
Er du interesseret i at få en grøn forandringsagent i praktik, kan du se mere her:
http://greenchangeagents.dk/deltag-som-virksomhed/ - og kontakte projektleder Mette Røy Kristensen / mrk@greennetwork.dk

Vil du vide mere om designdelen i uddannelsen, kan du kontakte designkonsulent, cand. polyt. Anne Carstensen / ac@dskd.dk / +45 23 24 26 48

Kontakt

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer