I praktik i egen virksomhed

Der skal være styr på PR, salg, skatteregler og et forretningskoncept, der rammer markedet præcist.

Fem kandidatstuderende fra Designskolen Kolding har netop afsluttet et ni uger langt iværksætterforløb.
Siden februar har de været i praktik i deres egen virksomhed i House of Design. House of Design er et professionelt vækst- og iværksætterhus for den kreative branche, som har til huse Koldings kulturelle kompleks, Nicolai.
De fem studerende er Jiawei Wang, Ewa Marianna Polkowska, Ulla Laura Willemijn van Huizen, Karoline Louise Benedikt Lange-Engel og Hans Christian Falkenberg-Hansen. Forløbet sluttede med, at de præsenterede deres start ups for et panel af eksterne virksomhedskonsulenter. De fokuserede på, hvad de havde erfaret om deres marked undervejs, og hvordan det havde givet anledning til at ændre deres forretningskoncepter, så de bedre ramte et behov på et marked og dermed blev mere økonomisk bæredygtige start ups.

Vær åben
Ewa Polskowska, der er modestuderende, deltog i iværksætterforløbet med brandet CocAEmka, et start up, der producerer bæredygtigt luksustøj. Hun siger om forløbet;
- Jeg er blevet mere reflekterende og mere åben og aktiv. Jeg har fået et større netværk inden for alle mulige områder. Jeg har også fået specifik viden, jeg kan bruge i min virksomhed, om eksempelvis PR, salg, skatteregler og meget andet. Mit bedste råd til andre, der overvejer at deltage i sådan et forløb, er at være åben med sine ideer, man kan lære meget mere, end hvis man bare sidder og gemmer på det.
Leder af Designskolen Koldings Erhvervs- og Karriereværksted, Merethe Kruse, håber, at er de fem studerende nu er bedre rustet til at etablere en virksomhed, de kan leve af, hvis de vælger at fortsætte med deres studentervirksomheder eller senere bliver iværksættere.
- Det har været dejligt at se, hvor dedikeret, de studerende har arbejdet med deres start ups. De er i dén grad kommet ud i verden, og har lært en masse om at tilpasse deres forretningskoncepter til markedet. Samtidig har de øvet sig i centrale iværksætterkompetencer, nemlig det, at være åbne og omstillingsparate, men samtidig fokuserede. For det kræver både fleksibilitet og vedholdenhed at være iværksætter, og selvom lyder modsætningsfyldt, er det faktisk ikke det, siger hun.

 

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer