I skal vise, hvem I er!

Virksomheder gav studerende feedback på deres porteføljer med en opfordring om at skinne igennem.

Det råd er hermed givet videre fra de 9 virksomheder, der for nyligt satte 3. års bachelor studerende fra Designskolen Kolding stævne for at tale med dem om, hvordan de bedst sælger sig selv til erhvervslivet. På blot 7 minutter skulle hver enkelt studerende pitche og italesætte sin designprofil overfor en virksomhed. Efterfølgende fik virksomheden samme tidsramme til at give feed-back og gode råd. Og gode råd var der mange af - især blev der lagt væk på personlighed og passion.

- Vær tydelig i det visuelle sprog. Dit eget personlige brand må meget gerne skinne mere igennem – fx et logo. Hvem er du? Det skal lynhurtigt kunne afkodes, hvem du er, lød det bl.a. fra det grafiske bureau ON!AD.

- Du må meget gerne vise, at du er passioneret omkring det, du laver. Husk også at vise, hvilke opgaver, du har løst. Det er vigtigt, fortalte repræsentanten fra virksomheden Hello Monday.

Arrangementet vakte begejstring hos de studerende, der blev meget klogere på både branding af sig selv, og på de mange muligheder man har som designer. Hos LEGO textile designes og produceres der fx tekstil til ca. 45 % af alle LEGO æsker. Det er der ikke mange, der tænker over.

- Jeg har aldrig været klar over, at der var så meget tekstilproduktion på LEGO. Det er fedt, at der er så mange muligheder, lyder det fra en af de studerende.

Også fra virksomhederne lød rosende ord om de studerendes engagement. Flere fik bl.a. øjnene op for, at design er meget mere end blot at udvikle produkter.

- De er enormt tværfaglige. Det anede vi slet ikke, lyder det fra møbelvirksomheden FLEXA.

Det er Erhvervs- og karriereværkstedet på Designskolen Kolding, der står bag arrangementet. Har du en virksomhed? Og har du lyst til at være med i et lignende arrangement, så tøv ikke med at tage kontakt. Du finder kontaktoplysninger nederst på siden.

Virksomhederne talte tøjgiganten Bestseller, Danmarks Radio, det digitale, kreative bureau Hello Monday, det grafiske bureau ON!AD, Hübsch Interiør, LEGO Textile, Developa Design Consultancy, Aarhus Arkitekterne og FLEXA.

 

 

 

 

 

 

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer