Kør på med jeres idéer

Studerende og undervisere fra Designskolen Kolding deltog i verdens førende event inden for bæredygtighed.

Igen i år mødte Designskolen Kolding talstærkt op, da Youth Fashion Summit løb af stablen i København. Her samles studerende, undervisere og professorer fra mere end 30 lande i ønsket om at udvikle bæredygtige strategier og udfordre den eksisterende tekstilindustri.

To dage med workshops og webinarer, hvor 9 studerende fra Designskolen Kolding deltog, resulterede i vidensdeling, diskussion og nye krav til en fortsat udfordret tekstilindustri. Foran et panel bestående af repræsentanter fra NIKE, H&M og Europa Kommissionen præsenterede alle grupper deres krav og ideer. Panelet var imponerede og Angela Snow, kreativ vicepræsident hos Nike, udbrød: ”I er stærke – dette rum er stærkt – bare kør på med jeres idéer – bare gør det!”

Webinar
Lektor Vibeke Riisberg og adjunkt Else Skjold talte om bæredygtigt fokus på webinaret ”Design as Key to Sustainable Awareness”, hvor de præsenterede ”The Wardrobe Method” – en metode der anskuer garderoben som en persons individuelle historie: noget tøj har større betydning end andet. Enkelte stykker beklædningsgenstande gemmer vi for evigt, andre smider vi ud efter kort tids brug. Ved at studere en persons garderobe kan man tilegne sig væsentlig viden om holdbarhed og dermed finde en fællesnævner, som kan danne grundlag for retningslinjer for at designe holdbare designobjekter. Desuden beskrev de, hvordan studerende på skolen arbejder med bæredygtighed og præsenterede skolens samarbejder med børnetøjsvirksomheden Vigga og Kopenhagen Fur.

Med fra skolen var også ph.d. studerende Louise Ravnløkke og uddannelsesleder Eva Kappel.

 

Youth Fashion Summit er en del af Copenhagen Fashion Summit som i år blev afholdt i Koncerthuset i København.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer