Kom indenfor!

Når Designskolen Kolding holder åbent hus den 25. februar er det for alle - også for almindelige borgere

Hvad sker der på indenfor i den gamle fabriksbygning, som nu huser flere hundrede unge designstuderende?
Det har mange borgere i Kolding og omegn sikkert tænkt, når de har passeret de tidligere Fabrikslokaler for Nordisk Solar i Ågade 10. Derfor har Designskolen Kolding besluttet at åbne op - ikke alene for potentielle kommende studerende, men også for almindelige borgere - til det årlige Åbent Hus den sidste torsdag i februar.
I tidsrummet kl. 12-19 vil Designskolen Kolding summe af aktiviteter. Et hold studerende guider dagen igennem besøgende rundt på skolen.
I kantinen bliver der mulighed for at udfolde sig kreativt i et tegneværksted og her for sjov prøve af, om man er én af dem, der måske har et uopdaget talent og burde søge ind på Designskolen Kolding. Kun en ud af ti ansøgere slipper som hovedregel igennem nåleøjet og en optagelsesprøve, der blandt andet skal vise evnen til at kommunikere visuelt. 

Med en række små særudstillinger bliver der også mulighed for at nærstudere forskellige studieprojekter, bl.a. udstiller et hold studerende resultatet af samarbejdet med TREFOR om udvikling af flere, nye prototyper af et batteridrevet køretøj. Der bliver også mulighed for at se nogle af de studerende over skulderen, imens de arbejder på at fremstille prototyper i skolens værksted for industrielt design.

Hvad er accessory?
Designskolens nyeste linje hedder accessery og mange har måske undret sig over, hvad det dækker over? Det bliver der også mulighed for at blive klogere på, når faglærerne dagen igennem afholder oplæg om indholdet i skolens studieretninger indenfor kommunikation, mode, tekstil, industri og som nævnt accessory. Nuværende og tidligere studerende vil fortælle om studiemiljøet på skolen og hvilke karrieremuligheder, der åbner sig den dag, man står med et eksamensbevis og en kandidattitel i design.
Til overkommelige priser vil Designskolens kantine friste med masser af økologiske salater, sandwich, lune retter, kager m.m. tilberedt under ledelse af husets nye kok, Kristian Beck Jensen, som tidligere har brilieret i gourmetrestauranter både i Paris og i det sydfynske på Falsled Kro.

Alle er velkomne!

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer