Annette Lindemann Petersen

27 år
Modelinjen, 3. år

Hvorfor valgte du Designskolen Kolding? Jeg havde hørt, at der blev lagt meget vægt på at arbejde med proces, og det var vigtigt for mig. Jeg har gået på den Skandinaviske Designhøjskole, hvor det gik op for mig, at jeg var god til at arbejde med proces.

Hvor mange gang har du søgt ind? Én gang og Kolding var min 1. prioritet.

Hvad kan du bedst lide? At arbejde med materialerne. Jeg har altid været meget kreativ og arbejdet med mine hænder, og jeg elsker at arbejde med de små detaljer: Lag, folder og at sammensætte forskellige materialer. En sweater f.eks. må gerne have en enkelt form men samtidig have en masse detaljer. Det er imponerende, hvad små ting kan gøre.

Vi har fået introduceret alle værkstederne, og efter jeg f.eks. har lært om pels, er det ikke længere bare pels. Man kan skære og strække i det på alle mulige måder.

Hvad kan du mindre godt lide? På 1. og 2. år havde vi meget tværgående gruppearbejde og undervisning, og det var jeg ikke så vild med. I dette semester arbejder jeg for første gang alene med en hel kollektion, og det er dejligt, at det kun handler om mode.

Hvad har overrasket dig? At jeg er god til proces. I min fritid kan jeg godt lide at arbejde med småting, og det er der ingen proces i. Jeg sætter ikke hjernen i gang, jeg gør det bare. Men jeg har lært, at det også er sjovt at skulle arbejde sig igennem en proces fra A – B, og at processen er en del af det at designe.

Har du altid vidst, du ville være designer? Nej. Jeg skifter ganske ofte mening om mange ting i livet, men jeg vidste meget tidligt i folkeskolen, at jeg ville arbejde med noget kreativt. Jeg troede bare slet ikke, det ville lykkes for mig at blive optaget på skolen.

Fortæl om et projekt du har lavet? Et forløb der har betydet meget for mig var, da vi fik undervisning af den amerikanske skodesigner D’Wayne Edwards. Han talte meget om disciplin og var meget skrap, og han accepterede ikke, hvis vi kom for sent til undervisning.

Der er mange studerende, som kommer for sent, men folk respekterede ham, og det var fint, at vi blev behandlet, som man ville blive behandlet som ansat i en virksomhed. Det var ikke så meget selve tegnekurset, der gjorde indtryk, det var i højere grad hans tilgang til os som studerende. Det mener jeg, at skolen burde gøre mere ud af.

Hvad vil du gerne bruge din uddannelse til? Jeg er meget uafklaret. Jeg ved faktisk ikke engang, hvad der skal ske, når jeg har min bachelorgrad. Måske tager jeg orlov og tjener nogle penge og kommer tilbage og læser en kandidat.

Hvor bor du? I Odense. Jeg kommer fra Kerteminde, og alle mine veninder bor på Fyn.

Hvad laver i din fritid? Om vinteren går jeg i hi på skolen. Om sommeren står jeg på vandski.

Har du et godt råd til kommende studerende? I starten havde jeg svært ved at forstå opgaverne, og når vi præsenterede dem, havde jeg altid lavet noget andet end de andre. Jeg holdt mig nok lidt for mig selv fra starten og tænkt, at det kunne jeg selv. Men mit råd vil være at bruge hinanden rent arbejdsmæssigt og ikke kun have sociale fællesskaber.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer